Foruden EGF-serum så rimer Island også på blå laguner, avantgarde-design og heste. Og netop heste er en kæmpetrend her til efteråret, hvor især modehuse som Stella McCartney, Hermès og Jean Paul Gaultier er helt fremme i tøjlerne. Men vidste du, at heste også har inspireret til adskillige skønhedsprodukter? Det mest berømte er Elizabeth Ardens Eight Hour Cream, som hun oprindeligt skabte til sine elskede væddeløbsheste, når de havde rifter og sår, men fandt, at det virkede perfekt på mennesker også. Til lanceringen er hun citeret for at sige til kunderne: ”Hvis det er godt nok til mine heste, så er det også godt nok til Dem.” Det virkede tilsyneladende, og stadig den dag i dag er Eight Hour Cream et af verdens absolutte kultprodukter. Klik ind igen for flere produkter, der stammer fra hestenes verden – blandt andet en meget berømt shampoo til håret …
Skønhed
Midt i en hestetid
Forrige indlæg
Antiage anno 2010
Næste indlæg
Bruger Jennifer Aniston hesteshampoo?
Ingen Kommentarer