Det er ikke kun vipperne, som Hollywood ynder at fremhæve med mink. Seneste beauty craze er designguru/filmager Tom Fords længe ventede makeuplinje, der for nylig er kommet på hylderne få steder i verden. Læbestifterne, som blev lanceret allerede sidste år, har fået følgeskab af silkebløde foundations, smukke blushes og øjenskyggekvartetter i fantastiske farver. På alles øjne lige nu er Golden Mink, en øjenskyggekvarter i gyldne og beige farver, hvor især guldskyggen er superfin. Vi taler crème de la crème med den ypperste kvalitet og konsistens, og en holdbarhed, som er sjældent set i skønhedsbranchen. Tom Ford har skabt makeuplinjen i samarbejde med sin gode veninde og en af tidens mest populære makeupartister Charlotte Tilbury, som jeg har skrevet om mange gange tidligere her på skønhedsbloggen.
Foto: Tom Ford Makeup
5 Kommentarer
Anne Larsen
18. januar 2012 kl. 13:36UH – ved du, hvor man kan få fingrene i de lækre øjenskygger? De farver ville passe mig meget.
jette tholstrup
18. januar 2012 kl. 17:59Hej Charlotte, jeg vil også gerne spørge til hvor man kan få de flotte farver og hvad prisen er? På forhånd tak 🙂 Kh Jette
Karen B.
18. januar 2012 kl. 18:08@Anne: Bl.a. hos Neiman Marcus: http://www.neimanmarcus.com/store/catalog/templates/P9.jhtml?itemId=cat40960778&parentId=cat40960772&masterId=cat11610741
Charlotte Torpegaard
19. januar 2012 kl. 22:59Kære Anne og Jette,
Ja, det er virkelig fine, ikk’? Og så holder de fantastisk godt på øjnene. Desværre så fås Tom Fords makeup ikke i Danmark – ikke endnu i al fald. Man kan jo håbe, at det på et tidspunkt kommer ind i Sephora (de sælger hans parfumer), der jo åbner i Illum her i slutningen af marts, men det er ikke lige på tegnebrættet.
Så det er nok noget med at spare op til en lille tur til New York, London eller Los Angeles … eller holde godt øje med de mest eksklusive stormagasiner næste gang, I er ude at rejse.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. januar 2012 kl. 23:02… Nå ja, eller finde det online hos Neiman Marcus, som Karen så venligt har linket til. Jeg troede faktisk ikke, at Tom Fords eksklusive sager blev solgt online, men det gør det jo langt lettere at få fingre i. Husk at der kommer noget told på, så prisen bliver noget højere.
Tak, Karen, for link.
Mange hilsner, Charlotte