I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Mere Deborah Lippmann

For udover Yellow Brick Road er en af Lippmanns sommerfavoritter den orange lak Lara’s Theme, som hun har skabt i samarbejde med topmodellen Lara Stone (læs mere om Lara her). Deborah Lippmann er nemlig kendt for at samarbejde med sine celebre klienter, der tæller alle lige fra Sarah Jessica Parker og Cher til Lady Gaga og Mariah Carey, om at kreere særligt fashionable farver, som vi andre også kan få glæde af. I stolen har hun også ofte makeupartister (læs: Bobbi Brown), modellerne til de store shows (læs: Rodarte og Zac Posen booker hende altid) og førende mode- og skønhedsredaktører (læs: hun er Vogues foretrukne manicurist). Vil du have fingre i nogle af de øvrige berømte lakker tæller de blandt andet Sarah Smile, som Sarah Jessica Parker har været inde over, Marquee Moon som hun skabte i samarbejde med Rodarte-søstrene og Purple Rain, som blev kreeret i forbindelse med et Zac Posen-show. Læs også historien om Deborah Lippmann og Bobbi Brown her.

 

4 Kommentarer

  • Svar
    Karen B.
    10. juli 2011 kl. 13:09

    Deborah Lippmann er et af de meget hypede mærker, hvor man stiller sig selv spørgsmålet: hvorfor mon? Jeg har bl.a. den meget omtalte farve ‘Waking Up in Vegas’, som Lady Gaga skulle være helt vild med! Og farven er også meget fin, men konsistensen er elendig tynd, og det samme er tilfældet med de øvrige farver, jeg har prøvet – det er simpelthen umuligt at lægge farverne pænt på uden at de striber! ØV:o(

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. juli 2011 kl. 20:33

    Hej Karen,

    Tak for din kommentar, og ja, det synes at være det evige neglelakdilemma. Vi har haft det oppe her på skønhedsbloggen adskillige gange, og det er vist desværre bare sådan, at nogle farver har en dårligere konsistens end andre. Uanset mærke. Lippmanns lakker er ellers kendt vidt og bredt som meget holdbare med et højt pigmentindhold, og den orange, Lara’s Theme, har jeg kun god erfaring med. Jeg har ikke prøvet Waking Up in Vegas.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen B.
    10. juli 2011 kl. 23:03

    Enig! Det samme er lidt tilfældet med Essie – særligt med deres lyse farver; De er tynde, og striper. Dog er de mørke farver flot dækkende og “tykke” i konsistens. Til gengæld er Essie et af de mærker, der er helt fremme mht. farver.
    Personligt skuffer OPI mig aldrig mht. konsistens, og også Chanels lakke er altid nemme at lægge på.
    Men jeg er også virkelig en neglelak-nørd og samler og sammenligner i en uendelighed;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. juli 2011 kl. 23:14

    Hej Karen,

    … entusiast, en neglelak-entusiast. Og det er absolut ikke at kimse af!

    Tak for input.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar