Jimmy Choo Yeang Keat lavede sin første sko, da han var 11 år gammel, tog en hæderkronet uddannelse fra dét, der senere blev til London College of Fashion, og åbnede sit første atelier i en gammel hospitalsbygning i det nordlige London.
Han blev berømt, da hans eksklusive, håndsyede skokreationer i 1988 prydede en 8-siders modeserie i Vogue, og en protektion fra Prinsesse Diana boostede yderligere hans image. I 1996 grundlagde han Jimmy Choo Ltd sammen med accessories-redaktør Tamara Mellon fra britisk Vogue. Hun overtog hans del af firmaet i 2001 og har siden udvidet med en ready-to-wear-kollektion, håndtasker og accessories, der bliver revet af hylderne, selv om priserne er mindst lige så høje som hælene på de stiletter, de er kendt og berømt for. På vej er også en Jimmy Choo-parfume, som jeg gætter på bliver noget helt særligt.
Ingen Kommentarer
Mimi
21. november 2009 kl. 19:50hvornår kommer den?:)
ved du om der snart kommer en fra alexander wang?
Charlotte Torpegaard
22. november 2009 kl. 14:53Kære Mimi,
Den er kun lige på tegnebrættet, så du må væbne dig med tålmodighed lidt endnu. Jeg skal nok vende tilbage, når den er på trapperne. Mht. en Alexander Wang parfume, så har jeg desværre ikke hørt noget om en sådan. Men det kunne sagtens blive en realitet på et tidspunkt.
Mange hilsner, Charlotte