For alt, hvad der kommer ind i min indbakke i disse dage, handler om dét. Detox. Om at rense kroppen for and, konfekt og året der gik. Hvilket jo i og for sig er en rigtig god idé, hvis det samtidig er noget, du føler for og har lyst til. Men i virkeligheden får du ikke det store ud af disse kortvarige detox’er, hvis dit liv generelt er på kanten af det usunde (det gælder i øvrigt ikke kun de ting, du indtager, men også hvad du i øvrigt udsætter dig for af rengøringsprodukter, forurening, partikler og ja, skønhedsprodukter). Miljøforkæmperne Bruce Lourie og Rick Smith har lavet en række videnskabelige undersøgelser. Blandt andet har de udsat sig selv for en massiv mængde kemiske partikler for at undersøge, hvad der bedst kunne hjælpe dem af med det igen. Vil du vide, hvad det var? Noget så simpelt som otte glas (filtreret) vand om dagen som udgør en daglig rensning af din krop. Derudover masser af motion og sauna, der får dig til at svede. Vil du have uønsket kemi ud af kroppen, sker det via infrarød sauna som stadig flere spaer og helsesteder tilbyder, eller med et tilskud af aktivt kul som blandt andet Vitaviva tilbyder. Sidstnævnte er jeg selv gået i gang med efter at have fået det anbefalet af min zoneterapeut. Aktivt kul vinder i øvrigt stadig mere frem, også i dine skønhedsprodukter.
Skønhed
Ingen Kommentarer