I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Masser af makeuptips

Det har endnu en gang været en kæmpefornøjelse at læse alle de gode skønhedstips, I har givet fra jer under den 2. adventskonkurrence. Jeg kan absolut anbefale at klikke lige her for tips og tricks til, hvordan du får øjnene større, vipperne længere, læberne flottere og kinderne rosenrøde.

De mange makeuptips tæller alt lige fra primers (en slags creme eller gelé, som du lægger under din makeup – det kan sammenlignes lidt med at grunde et lærred); concealer under øjenskyggen, så den holder bedre; det gode, gamle trick med at børste læberne med en blød tandbørste, så de holder sig bløde; olie på neglelakken, så den hærder hurtigere (koldt vand kan i øvrigt også gøre det); vaseline til både læber, kinder, øjengloss og til at få øjenbrynene til at makke ret, og tricket med at varme øjenvippebukkeren under hårtørreren et øjeblik, inden du bukker vipperne.

Der bliver også sat fokus på gode pensler og børster (læs i øvrigt også mit indlæg her), og så er det dejligt at se, at der flere, der deler mit tip med at bruge lidt læbestift på kinderne. Den heldige vinder af glitrende luksus-makeupsæt fra Armani til en værdi af 2.885 kr. blev Louise Jørgensen, der kan glæde sig til en glitrende julegave med posten.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar