En gang om året kårer alle ELLEs skønhedsredaktører verden over deres yndlingsskønhedsprodukter til ELLE International Beauty Awards og der bliver givet priser til nylanceringer indenfor cremer, serum, parfumer, blush og alskens andre skønhedsprodukter.
Der bliver også givet priser i kategorien Clean Beauty. Det er selvfølgelig den, vi bladrer om til hos os, og denne gang faldt et produkt os lige i øjnene (bogstaveligt talt). Det er den nye økologiske mascara fra Kjær Weis, Im-Possible som vi satte på hylderne inden jul. Det hedder den – Im-Possible – fordi det tidligere har været umuligt for nogen mærker at skabe en økologisk mascara, der kunne give samme volumen som de konventionelle mærker.
‘Denne genopfyldelige mascara er det perfekte eksempel på et produkt, du ikke kun vælger, fordi det indeholder økologiske ingredienser, men fordi det rent faktisk giver dig det, du vil have: Volumen – og masser af det’ lød dommen fra ELLE.
Og det er netop dét, den kan. Den kommer med refill (og den har vi netop fået ind ad døren forleden). Når du har brugt den op, gemmer du blot det røde hylster og køber refill’en. Det sparer dig penge og så sparer det ikke mindst på miljøet.
Win-Win. Og ja, win.
Ingen Kommentarer