Det var i London i 2012. Jeg var afsted på en pressetur med The Body Shop, og nåede, på vej til lufthavnen, forbi sundhedsslaraffenlandet Wholefoods, som jeg altid besøger for at fritte dem for nye tendenser. Med mig hjem i kufferten fik jeg, blandt meget andet, en bøtte med Manuka-honning som var et af de produkter, de hævdede at sælge allermest af. The Healing Honey kaldte ekspedienten det, fordi den har antibakterielle og antivirale egenskaber og samtidig skulle være uovertruffen til at hele og nære huden.
Manuka-honning har været en del af min sundheds- og skønhedsapotek siden, og ofte har jeg købt det med hjem fra London eller New York fordi dem jeg kunne finde herhjemme ikke havde den styrke eller mærkning, jeg ønskede. Siden lærte jeg også at Manuka-honning faktisk ikke altid er den ægte vare, selv om det står på bøtten, og at rigtig mange producenter blander honningen med sirup for at kunne levere de mængder, der efterspørges. Manuka-honning er nemlig en meget sjælden type af honning der kun kan laves i New Zealand, og der er dobbelt så meget til salg på markedet, som der overhovedet produceres.
De antibakterielle egenskaber i Manuka har været kendt og studeret siden 1980’erne, men det var først i 2008 at videnskabsmænd identificerede den aktive del, methylglyoxal (MGO), der angiver hvor potent honningen er. Det er den, du altid skal holde øje med, når du køber Manuka og skal det batte noget, skal du altid vælge fra 300+ og op.
Nu har vi sat en Manuka-serie på vores skønhedshylder. Og det er absolut ikke en hvilken som helst Manuka.
Hvad den kan, kan du læse mere om lige her<< (jeg kan afsløre at vi taler både boost af din sundhed og dit immunforsvar, og boost af din hud)
Ingen Kommentarer