I morges skulle jeg have mødt denne fine Victoria’s Secret Angel (FYI, så er ‘englene’ de ypperste modeller nøje udvalgt af lingerigiganten Victoria’s Secret til at gå deres famøse og fuldstændig overdådige show mod gigantiske kontrakter). Hun er svensk og har nyligt skrevet kontrakt med Biotherm som ambassadør for deres hudpleje. Det forlyder at hendes Biotherm-favoritter tæller Life Plankton Essence Serum om morgenen og Lait Corporel Body Milk efter træning (træningsrutiner tæller Pilates, barre-træning og løbeture langs Hudson River i New York – jeg tænkte, at det måske var meget rart lige at vide, hvordan en sådan engel holder sig i form).
Derudover handler det for Elsa Hosk rigtig meget om den kost, hun indtager. Vi taler ikke strenge diæter eller hårde kostregimer, men sund fornuft med masser af vitaminer fra frugt og grøntsager, grønne juicer og smoothies samt plantebaserede tilskud og proteiner. Sidstnævnte vender jeg tilbage til i morgen. For det er nemlig også en af tidens helt store trends og jeg har taget det ind på hylderne i den lille skønhedspavillon og lægger det også op i skønhedswebshoppen. Det redder min dag, mit overskud og min energi her i en grå januar. Jeg satser også på, at det holder mig oven vande, selv om jeg sidder her og skriver med en sovende, syg dreng ved siden af mig, der har brug for sin mor.
Ikke ti vilde heste – eller engle for den sags skyld – kunne få mig ud ad døren i dag.
4 Kommentarer
Helle Skovdal
6. februar 2017 kl. 13:35Rigtig god bedring til sønnike
Marie
6. februar 2017 kl. 13:40God bedring med sønike. Har to syge børn hjemme…:-( PS kommer snart forbi igen…kunne købe ALT du har 😉
Charlotte Torpegaard
6. februar 2017 kl. 16:06Mange tak, Helle;)
Charlotte Torpegaard
6. februar 2017 kl. 16:09Åh, to syge børn, Marie. Rigtig god bedring til dem (og husk at fylde dig selv med masser af vitaminer, så de ikke skal passe dig bagefter;). Du er så velkommen i skønhedspavillonen, når børnene er på højkant igen. Der kommer et par nye ting på hylderne i denne uge.