I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Sådan holder du dine makeup-remedier rene

Jeg har lovet Sidsel at skrive lidt om, hvordan man holder sine makeupbørster og pensler rene og i god stand. Makeup-remedier er en temperamentssag.

Ifølge de fleste makeupartister er en læbepensel et must. Den er blødere end en lipliner til at definere læbekonturen med, den giver en dybere farve på læberne, end når du anvender fingrene, og bruger du den med den flade side, udgør den en perfekt eyeliner- og øjenskyggepensel. Anskaf dig også en ordentlig børste til din rouge. Den kan sagtens bruges til løs pudder også. Vælger du børster af god kvalitet og behandler du dem endvidere ordentligt, burde de kunne holde for livet.

Det kræver, at du renser dem jævnligt, for om noget er dine pensler en bakteriebombe, og har du indimellem problemer med din hud, kan det handle om noget så simpelt som dine makeupbørster og –svampe. Heldigvis er det let klaret. Der findes deciderede produkter til formålet (bl.a. fra MAC og The Body Shop), men det kan også klares med hårshampoo. Rens dem ofte – gerne mindst en gang om ugen – i mild shampoo, klem overskydende vand ud og lad dem lufttørre natten over.

Det betaler sig, det lover jeg.

7 Kommentarer

  • Svar
    Louise
    8. december 2009 kl. 22:14

    Kan du anbefale en bestemt børste som er god til mineralpudder?

    Skal det helst være kunsthår eller naturhår?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. december 2009 kl. 14:05

    Hej Louise,

    Tak for din kommentar.

    Med mineralpudder får du absolut det bedste resultat, hvis du bruger en særlig kabukibørste, der er beregnet til formålet. Kabukibørster er skåret på en anden måde end almindelige makeupbørster, så de holder meget bedre på pudderet og gør det færdige resultat mere naturligt. De fleste mineralmærker har særlige børster i sortimentet. Selv har jeg brugt MACs kabukibørste, som er rigtig god. Bagsiden er, at den desværre fælder en del.

    Mht. dit spørgsmål om kunsthår eller dyrehår, tog jeg det med til en dygtig makeupartist fra England, som jeg talte med forleden. Jeg skriver lidt om det på bloggen en af dagene, så hold endelig øje.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karen
    15. december 2009 kl. 13:51

    Kære Louise,

    Kunsthår eller naturhår afhænger af, hvad børsten skal bruges til. Som udgangspunkt er naturhår bedst egnede til “tørre” produkter som pudder, rouge, øjenskygger etc., mens kunsthår ofte bruges til flydende produkter som foundation, concealers og læbestift. Det gode ved kunsthårsbørsterne er bl.a., at de ikke fælder. Giorgio Armani har bl.a. lavet en speciel børste med både hatur- og kunsthår til brug ved pålægning af deres flydende foundations. Den er ret dyr men fantastisk at bruge: http://www.giorgioarmanibeauty-usa.com/_us/_en/makeup/accessories/brushes-tools/Designer-Foundation-Expert-Shaping-Brush.htm

    Mht. børster til påføring af mineralpudder, så har jeg haft størst succes ved at bruge de runde børster, som Bobbi Brown og Chanel har lavet: http://www.bobbibrowncosmetics.com/templates/products/spp/index.tmpl?CATEGORY_ID=CATEGORY22797&PRODUCT_ID=PROD14414
    http://uma.chanel.com/-makeup-makeup-brushes-makeup-brushes-le-petit-pinceau-8-touch-up-brush-/product/MAMUB060
    De er begge perfekt bløde og giver en fint dækkende påførsel.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. december 2009 kl. 16:38

    Hej Louise,

    Blot til høflig orientering kan du finde ekstra børsteinfo her:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/aerlig-boerstesnak/2009/12/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Tenna Zarp Munkgaard
    3. juni 2015 kl. 12:46

    Nå, jeg har lige været inde i The Body Shop, hvor jeg fik at vide, at de slet ikke fører noget til at rense pensler i. I hvert fald ikke her i Danmark. Om de gør det i andre lande, det vidste de ikke, men det eneste de har er ikke noget de sælger men kun bruger til pensler og børster, der bruges i butikken.
    Kan man få det andre steder end hos MAC eller er mild shampoo lige så godt som alt muligt andet? 🙂

    Venlige hilsner
    Tenna 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. juni 2015 kl. 17:18

    Hej Tenna,

    Det er et halvgammelt indlæg (fra 2009), så det kan være, at den er udgået siden, desværre. Til gengæld kan du nu få penselrenser i Matas’ eget mærke M.Cosmetics. Den er også til at betale.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Tenna Zarp Munkgaard
    4. juni 2015 kl. 19:42

    Jamen det er jo fantastisk. De to piger kiggede i hvert fald underligt på mig. Hihi.

Efterlad en kommentar