Forestil dig at ligge ved poolen under duftende træer og kigge på vandet, der glimter i solen. Lige præcis dét er inspirationen til sommerens hotteste laktrend – i al fald hvis du spørger TikTok, hvor #waternails hitter som aldrig før.
Vi taler neglelak i alverdens smukke aquafarver, fra den lyse swimmingpool-blå til den aquafarvede Middelhavsnuance. Der er de helt klassiske versioner med blot lakken, og de mere avancerede, hvor neglelakken får mønster som dråber af vand. Eller som bølger.
Her hos os er vi ret klassiske, når det kommer til neglelak, så vi nøjes med farveinspirationen.
Den har vi – og Kure Bazaar – til gengæld også taget til os i fuldt flor. For lige inden vi opdagede den nye TikTok-trend, satte vi denne smukke aquanuance på sommerhylderne.
Må vi anbefale, at det er den, du vælger, hvis du vil med på #waternails?
Ingen Kommentarer