I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Maison Champs-Elysées

Bløde dyner og lækre hørbetræk. Det er ellers en sjældenhed i Paris, hvor man oftest skal klemme sin ind under et lagen. Men det er selvfølgelig blot en af de utallige detaljer, når man overnatter på et hotel, indrettet af konceptmageren Martin Margiela. For det kraftige hvide hørbetræk er ingen tilfældighed. Det går igen i alt, hvad Maison Martin Margiela står for, lige fra hans butikker til den hvide hørpose, som du får dine varer i, når du køber hans produkter (og som i øvrigt er blevet kult blandt modekendere, der ynder at bruge den som chik vaskepose). Det hvide stof og farven hvid kommer i øvrigt af, at Margiela i den spæde start ingen penge havde til inventar, og fandt møbler på loppemarkeder, på rejser og rundt omkring. For at få det til at passe sammen, malede han alt hvidt eller kom hvidt stof over. I dag er det blevet hans signatur, og giver et anderledes og eksklusivt indtryk på det nye Maison Champs-Elysées-hotel, hvor han står bag 12 suiter, lobbyen, en pianobar og en lille restaurant, hvor alle stole ser ud som om de er lettet fra jorden. Trompe l’oeil kaldes det, altså at snyde øjet, og det bruger han ofte. Klik ind igen og hør mere om en helt særlig parfume, der var udstillet på hotellet (og nej, det var ikke Margielas egen Untitled), om Viktor & Rolfs nye eskapader og om et par helt nye skønhedsprodukter, som jeg faldt over på min vej.

Foto: Maison Champs-Elysées

2 Kommentarer

  • Svar
    Dorte Heinrich
    29. oktober 2011 kl. 18:54

    Hej !

    Altid skønt med en lille god historie om dem Margiela. Og så man selv er helt vild alt i hvidt:-)

    Dorte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    30. oktober 2011 kl. 23:58

    Hej Dorte,

    Tak for din kommentar, og dejligt at du deler fascinationen af Margiela. Der er jo ikke andet for end at du må forære dig selv en overnatning på hotellet engang.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar