Jeg hørte første gang om Olivias Tryllesalve hos zoneterapeut Lisbeth Hecksher, som jeg varmt har anbefalet i min seneste skønhedsbog Yummy Mummy (Lisbeth er ekspert i zoneterapi til børn og til kvinder, der har født eller gerne vil være gravide) og havde jeg kendt til den inden deadline, så var den kommet med i bogen. Olivias Tryllesalve er helt uden dikkedarer og jeg bruger den til min lille søns hud (og det er bare lettere at lokke børn til at få creme på, når det hedder en tryllesalve), men også indimellem til min egen, når den er tør, har rifter eller andet. Det er en slags Eight Hour Cream, bare i en økologisk version, og jeg kan varmt anbefale den her i efteråret og vinteren, hvor huden ofte bliver mere tør end godt er. Find den hos helsekosten eller på nettet. Og nu vi er ved babyanbefalingerne, så står en anden af de dygtige kvinder, jeg anbefaler i Yummy Mummy på Babymessen i Øksnehallen her i weekenden. Hun hedder Helle Ella (Amoxa.com), er jordemoder og en eminent akupunktør.
Har du ikke allerede downloadet et gratis kapitel af Yummy Mummy, så er du meget velkommen til at gøre det her (og ja, jeg lover, at der er masser at hente, også selv om du ikke har en baby på armen eller i maven!)
2 Kommentarer
Anna G
12. oktober 2013 kl. 19:54Jeg er på udkig efter en mandelolie.
Jeg ved Weleda laver en god en, fordi den har du jo anbefalet, men Naturlig laver også en, og den koster over 100 kr mindre end den fra Weleda. Men jeg ved ikke om det kan betale sig for sin hud, og om den billige er dårlig, eller om en mandelolie er en mandelolie og de begge er lige gode.
Håber du kan (og vil) hjælpe mig! 🙂
– Anna.
Charlotte Torpegaard
15. oktober 2013 kl. 11:45Kære Anna,
Ja, jeg er til fals for Weledas version, det er vist ingen hemmelighed. Men du kan sagtens vælge en anden mandelolie. Blot skal du altid tjekke, at det er en ordentlig kvalitet, gerne økologisk og uden yderligere. Spørg eventuelt hos Helsekosten, hvis du er i tvivl. De kan hjælpe dig med den slags.
Mange hilsner, Charlotte