Jeg kan stadig huske mit første møde med grå hår. Det var midt i krydset på H.C. Andersens Boulevard ved Glyptoteket i København, et yderst befærdet kryds. Jeg var 28 år og skrækslagen, og jeg hev dem øjeblikkeligt ud, mens bilerne bag mig dyttede løs. De næste par år fulgte flere af de platinfarvede totter, der blev hevet ud. Så begyndte jeg at vænne mig til dem og kunne sågar se noget fint i den måde, de kunne reflektere lyset på. I 30’erne blev håret mere og mere gråt, og pludselig fik jeg masser af komplimenter for min hårfarve og bliver ofte stoppet på gaden af kvinder, der vil høre, hvor jeg får farvet mit hår … Den historie fortæller jeg til magasinet LIV, der i denne måned har en artikel om gråt hår eller ej. Jeg er så hende, der er pro. For helt ærligt, jeg kan faktisk godt lide det lidt rebelske ved gråt hår. Det er en slags antidote til tidens store fokus på alder. Og samtidig er det stadig flere kvinders oprør mod og træthed af udvoksninger og konstant hårfarvning. Og skal jeg være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at udvoksninger langt mere end et gråt hår afslører, hvad der er gang i.
Diverse
Magasinet LIV spurgte mig, hvorfor jeg ikke farver mit grå hår …
Forrige indlæg
Prøv at sige det højt og langsomt. Det virker!
Næste indlæg
Vandt du? (og skønhedssøvn for begyndere)
14 Kommentarer
Anette Ninon
10. september 2015 kl. 12:02Jeg synes du er så elegant med dit smukke hår, det klær dig.
Jeg har heller aldrig farvet mit nu næsten grå hår, pga. Psoriasis er jeg i tvivl om jeg kan tåle en shampoo der hjælper mod den gule farve, har du nogen forslag?
Anne H
10. september 2015 kl. 12:58Jeg synes du er et sejt forbillede og det ser jo virkelig super flot ud! Lidt løvinde agtig.
Jeg er stolt over mine få sølvtotter! 🙂 og nægter at putte kemikalier i håret!
Irene Nissen
10. september 2015 kl. 14:35TAK. Synes det er fedt du sætter ord på, at det er ok, at “ældes” naturligt. 🙂
Karin V.Sørensen
10. september 2015 kl. 15:52Kære Charlotte 🙂
Jeg er så enig med dig! Og du er utroligt smuk – det ville du nu være uanset hvilken hårfarve du havde, men den lyse farve fra håret mod din hud er bare så smuk 🙂
Knus Karin
Tenna Zarp Munkgaard
10. september 2015 kl. 21:47Hvorfor skulle du dog også farve sådan et flot hår?
Personligt har jeg altid haft et noget anstrengt forhold til min til tider ret kedelige og mørktonede leverpostejsfarvede man, men har opdaget vidunderet ved en farvet conditioner, der liver op i lokkerne når man lige trænger til et friskt pust for så at forsvinde stille og roligt igen.
Nemmere, billigere og uden udvisninger – eller et fantastisk middel når man forsøger at lade sit hår gå fra farvet til naturligt – og så virker det også godt sammen med striber, der skal gro ud. 🙂
Christine H.
10. september 2015 kl. 22:26Du er så smuk med det grå hår. Du stråler! Meget mere end hende ved siden af, som farver sit hår.
Charlotte Torpegaard
10. september 2015 kl. 23:29Kære Anette,
Mange tak for din hilsen;) – og jeg vil foreslå dig at prøve Gun-Britts shampoo til gråt hår. Jeg har tidligere skrevet lidt om den her: https://www.ilovebeauty.dk/spoerg/den-perfekte-shampoo-til-grat-og-blond-har/2013/04/
Den er uden parabener og diverse, så måske den kunne være noget for dig. Du kan evt. høre dem inde på salonen, om de anbefaler den til psoriasis, inden du køber.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
10. september 2015 kl. 23:30Kære Anne,
Du er sød, tak! Og ja, vær du stolt af sølvtotterne – de er ret fantastiske, når man først har vænnet sig til tanken (det tog mig nogle år, men så var jeg der også;)
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
10. september 2015 kl. 23:32Kære Irene,
Tak fordi du skriver og for dét, du skriver. Jeg er rigtig glad for, at det kunne bruges. Og det er så absolut ok at ældes. Alternativet er der ikke meget ved, vel?
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
10. september 2015 kl. 23:33Kære Karin,
Du er altid så sød og god til at rose. Mange tak!;)
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
10. september 2015 kl. 23:35Kære Tenna,
Det er et virkelig godt tip. Det er hermed og fluks givet videre.
Nu ved jeg ikke, hvilke du bruger, men hvis andre læser med, kan jeg anbefale Davines’ farvede conditioners, som man vælger ud fra egen hårfarve.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
10. september 2015 kl. 23:39Kære Christine,
Mange tak for din hilsen – og dejligt at stråle;)
Coco Chanel brugte hvide kamelia-blomster til at lyse sit ansigt op – måske hun ikke kendte hemmeligheden ved gråt hår;)
Mange hilsner, Charlotte
HeLene
9. oktober 2015 kl. 21:46Jeg har lige fået de første grå hår og tænker hvordan jeg håndterer det hvis jeg ikke farver. Altså selve processen, fra de første grå hår. Jeg er mørkeblond og har lidt striber (som ser ud som jeg været i solen-det har jeg ikke været da jeg har lidt sol-fobi). Måske har du skrevet om det før jeg opdagede bloggen, ellerhar tips, jeg skal bruge søgfunktionen. Jeg kan lide at få striber, jeg var blond som barn, men jeg vil slet ikke farve det grå væk, så artiklen var meget inspirerende. Men jeg er nysgerrig på detaljer om processen.
Charlotte Torpegaard
12. oktober 2015 kl. 14:31HeLene, jeg har besvaret ovenstående i din anden kommentar her: https://www.ilovebeauty.dk/skonhedsevents/hvad-skal-du-onsdag-den-28-oktober/2015/10/
KH Charlotte