I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Lyt med på NOVA FM i dag!

Vi bliver et øjeblik i Yummy Mummy-genren. Klokken 11.30 er jeg nemlig gæst hos Benedicte Balling på NOVA FM, hvor vi skal tale om skønhed. Og da Benedicte selv er gravid, kredser hendes interesser selvfølgelig en del om det emne. Så vi skal tale om strækmærker – hvad er det for noget, hvordan undgår man dem, kan man undgå dem og hvordan bliver man dem kvit, hvis de alligevel er endt på ens krop. Strækmærker er i øvrigt ikke kun gravide forundt. De kan også komme ved fx vægtforøgelse. Så lyt med og tricket til, hvordan topmodellen Heidi Klum undgik strækmærker, selv om hun har tre børn. Claudia Schiffer klarede sig også smukt igennem uden. Når du ikke at høre med, så kan du få alle mine tips og tricks i min Yummy Mummy-skønhedsbog.

8 Kommentarer

  • Svar
    Pia. Fryd
    4. juni 2014 kl. 11:41

    Jeg brugte kokos olie fra apoteket ejer ikke et eneste strækmærke. Tillykke til benedikte med graviditeten.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. juni 2014 kl. 16:48

    Kære Pia,

    Jeg hilser Benedicte, og ja, kokosolie/jojobaolie/havtornolie er også rigtig gode til at holde huden smidig og elastisk. Dejligt at du slap for strækmærker (det gjorde jeg heldigvis også;).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Tanja Olesen
    5. juni 2014 kl. 08:51

    Hej Charlotte. Jeg brugte mandelolie og fik heller ikke stræk mærker. Du svarede mig med en læbestift jeg skal prøve fra YSL i fuchsia. Kan du ikke skrive nummeret for jeg synes der er 2 læbestifter der hedder det samme. Kh. Tanja.

  • Svar
    Tanja Olesen
    5. juni 2014 kl. 10:47

    PS. Her i sommermånederne bruger du så stadig Foundation under pudder og rouge. Kunne egentlig godt tænke mig noget lettere men synes ikke de nye bb og cc cremer giver den pæne finish og glød som Foundation giver. Jeg har som sådan en pæn hud men har nu i en alder af 36 først fået urenheder ved hagepartiet nu så der vil jeg gerne give lidt ekstra dækning når der er behov. Hvad tænker du. Kh. Tanja.

  • Svar
    Eva
    5. juni 2014 kl. 14:14

    Hvem vandt V&R parfumer ?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. juni 2014 kl. 22:47

    Hej Tanja,

    Tak for dit tip med mandelolie, det er absolut også anbefalelsesværdigt – og i øvrigt også virkelig godt til ansigtet, når man er gravid, fordi mandelolie skaber balance i huden, og det kan man indimellem godt trænge til i hormonforvirringen.

    Mht. YSL, så veksler jeg mellem Gloss Volupté Terriblement Fuchsia (som er en gloss med farveintensitet og holdbarhed som en læbestift) og Rouge Volupté (læbestiften) i samme nuance. Jeg mener, at den hedder no. 19, men det er slidt af min læbestift.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. juni 2014 kl. 22:51

    Og Tanja, jeg bruger faktisk så godt som aldrig foundation. Jeg sværger til Youngbloods mineralpudder (stadig!) og om sommeren bruger jeg det kun de steder, hvor jeg synes, at det er tiltrængt, ikke i hele ansigtet. Det samme kan du sagtens gøre med din foundation, såfremt den perfekt matcher din hudtone. Typisk er det omkring næsen, måske lidt i panden og så på hagen, som du nævner. Urenheder på hagen stammer i øvrigt typisk fra stress (eller gynækologiske udfordringer), så hvis det hele er lidt hektisk lige nu, så kan du forhåbentlig stresse lidt ned over sommeren. Det vil du garanteret kunne se på din hud.

    BB og CC Creams yder typisk ikke dækning nok til at klare urenheder.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. juni 2014 kl. 23:10

    Kære Eva,

    Tak for din hilsen, og ja, spændingen bliver udløst meget snart. Det lover jeg. Og med et indlæg her på skønhedsbloggen.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar