Siden jeg modtog Chanels julelook (jep, julen kommer før du aner) har jeg haft det stående fremme. Dette års julelook er nemlig en fejring af kultlakken Rouge Noir, der fylder 20 år. Sig det ikke til nogen, men jeg kan tydeligt huske, da den blev lanceret i 1995, for der var ventelister så lange som, ja, jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sammenligne dem med. For Rouge Noir brød alle konventioner om at neglelak var damet – ikke mindst foranlediget af Uma Thurman, der gjorde den endnu mere berømt i filmen ‘Pulp Fiction’ – og skabte den neglelak-æra, vi kender i dag, med skønhedsfirmaer, der kæmper for at skabe den næste kultlak. Og så gør Chanel det igen. Lancerer Rouge Noir flankeret af Rouge Noir Le Top Coat (og i øvrigt også af to Rouge Noir-øjenskygger) som med sikkerhed kommer på alles fingre her i julen. Eller på dem, der når at fingrene i den, for lur mig, om der ikke kommer ventelister igen.
Hold øje med
Lur mig om der ikke kommer venteliste på denne!
Næste indlæg
Lange, tætte vipper? Sådan!
6 Kommentarer
Tina J.
3. november 2015 kl. 21:29Glæder mig til at se det
Tanja Olesen
5. november 2015 kl. 10:21Hej Charlotte. Findes rouge noir ikke altid i sortimentet. ? Er det ikke kun glimmer lakken der er limited edition i forbindelse med julen. Jeg ville nemlig ønske mig denne i gave og skal da lige vide om jeg skal skynde mig at få fingrene i den nu. Kh. Tanja
Viola
5. november 2015 kl. 11:15Hvornår bliver Chanels julekollektion lanceret?
Charlotte Torpegaard
5. november 2015 kl. 16:50Det er virkelig fint, Tina – absolut et besøg hos en Chanel-forhandler værd;)
Charlotte Torpegaard
5. november 2015 kl. 16:53Hej Tanja, jo Rouge Noir er i fast sortiment. Glimmerlakken – og de øvrige Rouge Noir skygger – er limited edition og jeg tænker, at de ryger ret hurtigt. Der kommer helt sikkert også run på den klassiske Rouge Noir her op til jul.
Jeg håber, du får som ønsket;)
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
5. november 2015 kl. 16:53Hej Viola,
Jeg mener, at det er den 6. november, altså i morgen.
Mange hilsner, Charlotte