Det er Valentines Day, og om den kan man mene, hvad man vil. Men lidt ekstra fokus på kærlighed kan aldrig skade. Og det er der i det hele taget i øjeblikket, fokus på kærlighed. Fra grafitti i gaderne i Paris og fine teer til den smukke røde Love-neglelak fra Kure Bazaar. Selv holder jeg altid Valentines Day alene, for min kæreste er altid på ski (og i øvrigt ikke den store Valentine-tilhænger), men det skal absolut ikke afholde mig fra at fokusere på lidt på kærligheden, og måske den allervigtigste af slagsen. Nemlig den til én selv. Det kan let lyde som en kliché, men for pokker hvor møder jeg mange, kvinder især, der sætter sig selv til sidst.
Når jeg synes, at det er hele er gået lidt vel rigeligt op i hat og briller og at få hverdagen til at hænge sammen for alle, så tjekker jeg ind på et hotel en dag eller to for at få ny energi og finde mig selv igen. Står op når jeg gider, spiser når jeg har lyst, bruger hele dagen i sengen, hvad som helst. Af naturlige årsager har jeg en forkærlighed for Kurhotel Skodsborg med spaen – man er vel en skønhedspige – men også skoven og vandet er en vigtig del af det.
Jeg har sagt det så mange gange før, og skrevet det mindst lige så mange gange. Når man tager sig kærligt af sig selv, har man overskud til at tage sig kærligt af andre. Et symbol på dette er rosenquartz-stenen, der er meget oppe i tiden. Den smukke rosa sten er selvkærlighedens sten og er du en smule spirituel, har du måske allerede anskaffet dig én i en eller anden form. Den bliver stadig oftere tilsat i skønhedsprodukter (badesalte, toners) og selve stenen er lige nu yderst populær som ansigtsrulle, fordi det forlyder, at den netop kan hjælpe dig til større kærlighed til dig selv. Samtidig siges det at være ekstra god til en sensitiv hud.
Da min metier i skønhedsverdenen netop er den selvkærlighed, der ligger i det hele, har jeg naturligvis inkluderet en rosenquartz-rulle blandt mine populære facerollers. Den finder du her<<
Ingen Kommentarer