I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Liv Tyler gør det

Endelig, min yndlings-iltmaske. Altså til huden. Den er inspireret af Bliss Spa’s mest berømte ansigtsbehandling, som blandt andre Liv Tylor sværger til (kommer du forbi en Bliss Spa et eller andet sted i verden, så und dig selv en sådan hud-energivende behandling!). Oxygenmasken – eller Triple Oxygen Instant Energizing Mask, som den hedder til fulde – kan du derimod bruge hjemme et par gange om ugen eller tre (den fås hos Sephora i Illum i København). Det tager ikke mere end fem minutter. Kom den fine lyserøde gelé på ren, godt fugtig hud, massér og vask af efter fem minutter. Det særlige ved masken er, at når du masserer, så bliver geléen til skum, først champagneskum og så mere fyldig skum, og du kan bogstaveligt talt mærke, at den bobler og virker på huden. Resultatet er en frisk (og blød!) rosenhud. Vitterlig. Derudover hævdes det, at den har den gode bivirkning, at den renser ud i huden, hvis du har tendens til urenheder eller akne, så skriv dig endelig det bag øret, hvis det er noget, du døjer med. Bliss Spa startede jo i sin tid, fordi grundlæggeren Marcia Kilgore selv kæmpede med uren hud, og det er stadig en vigtig del af både spaens profil og produkter – at slippe af med det. Klik ind igen for flere skønhedstips til rosenhud, og husk at følge med her på skønhedsbloggen – for i løbet af måneden sætter vi ikke mindre end 10 stk af denne oxygenmaske på spil (OG 5 Quick Bliss-ansigtsbehandlinger). Maskerne har en værdi af 579 kr. pr. stk. Gå ikke glip af det.

This is my favorite oxygen infusing mask. It is inspired by the most famous of Bliss Spa’s facials, the Triple Oxygen Facial, which, among others, Liv Tylor is a fan of. The mask is the home version of this facial, and I love the pink gel that turns to champagne foam, when you massage it on your skin. Even more I love the soft skin and rosy cheeks that appear when you remove it gently with water. You can win no less that 10 of these oxygen masks if you keep an eye on the beauty blog the next couple of days. 

Foto: Liv Tyler

5 Kommentarer

  • Svar
    Nanna
    19. juli 2012 kl. 12:40

    Kære Charlotte

    Hedder masken Triple Oxygen Instant Energizing Mask og er lavet af bliss? Jeg er lige nu i Spanien og bor tæt på en Sephora, så jeg vil lige smutte forbi, men fangede ikke, om mærket fra Bliss? 🙂

    Varme hilsner Spanien

  • Svar
    Nanna
    19. juli 2012 kl. 14:59

    Så har jeg allerede købt den, tak for tips – jeg lider af akne, så jeg håber den har en virkning 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. juli 2012 kl. 21:46

    Kære Nanna,

    Godt du fandt den, og skulle andre være i tvivl, så hedder den ganske rigtigt Triple Oxygen Instant Energizing Mask og er fra Bliss.

    Lad mig meget gerne høre, hvad du synes om den.

    God sommer i Spanien, og husk solcreme;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    winnie olesen
    31. juli 2012 kl. 18:57

    jeg er 65 år, og kunne godt bruge en skønhedsbehandling

  • Svar
    annelise Reimer
    1. august 2012 kl. 09:07

    Man bliver aldrig for gammel til at pleje sin hud,og derfor også at prøve Triple OxygenInstant Energizing Mask og skønhedsbehandling ville være skønt.

Efterlad en kommentar