I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Lipgloss, der giver frisk ånde

Skulle vi ikke lige afslutte denne lille læbe-kavalkade med en sjov (og brugbar) trend, som breder sig i øjeblikket? Den startede (mig bekendt) hos newyorkerspaen Bliss, der for nogle år siden lancerede Fabulips Glossy Balm, der ikke kun er en lipgloss, men også giver frisk ånde. Den har mintsmag, der lige snupper toppen af latte-ånde og hvad du ellers måtte have indtaget i løbet af dagen, så du ikke behøver at tænke over det. Nu synes jeg, at jeg støder på disse mint-glosser over det hele. Som Avedas Nourish-Mint Rehydrating Lip Glaze, og ja, Mint-to-Be-versionen af den Juicy Shaker, jeg har fablet om i denne uge (og nej, du får ikke mint-farvede læber af den, selv om det kan se sådan ud. Den giver et transparent look). Måske en meget god forbrugeroplysning her op til weekenden … God fredag til alle.

 

lace front wigs

4 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    18. marts 2016 kl. 18:39

    Nej, gerne mint, men ikke blå læber, mange tak!
    Skøn fredag, nu skal jeg læse om kap på bloggen og spiser skinfood-rejer!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. marts 2016 kl. 08:01

    … husk at det gode sidder i skallen, HeLene;) – og ja, vi dropper de blå læber. Selv om mangt et skønhedshus har forsøgt sig med det gennem tiden. Din kommentar får mig til at mindes noget om blå læbestifter, da jeg arbejdede for Givenchy … Oh skræk.

  • Svar
    Anne H
    20. marts 2016 kl. 08:33

    Ja det er godtnok rigtigt.
    EOS’s æggeformede og mintfarvede læbepomade smager af After Eight ♡ og jeg har også Trilogy Rosehip Lip Balm – med mynte og cacaosmør.
    …nu blev jeg helt lækkersulten!
    Rigtig god søndag 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. marts 2016 kl. 08:47

    Det er rigtigt, Anne – de skal da også med på listen. Og ja, man bliver lidt lækkersulten, de mætter jo desværre ikke rigtigt;)

    God søndag til dig, xxCharlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...