I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Lige til at spise

Dusty Rose. Honey. Blush Shimmer. Apricot. De lyder appetitligt, ikk? Det er det også. Vi har nemlig fået nye farver i vores populære Olio E Osso-serie.

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med den, kan jeg afsløre, at Sofia Coppola elsker den bærfarvede No. 4 som hun bruger på læberne. Gwyneth Paltrow er fan af No. 3 som hun altid har i håndtasken og dupper på kinder og læber. Og så er der en vis berømt NBA-spiller, der bruger den helt transparente version No. 1 for den opkvikkende virkning.

Den er også faldet i smag hos rigtig mange af jer, der ligesom os elsker hvor fine, lette og hurtige, de er at bruge. Dup lidt på kinderne for blush og highlight-effekt, kom lidt på læberne for smuk farve og – hvis du synes – dup lidt på øjenlåget.

Voila.

De fine balmsticks er baseret på enkle naturlige ingredienser som olivenolie, bivoks, sheasmør og planteekstrakter, der glider let over huden og blender smukt ind uanset om du vælger den transparente eller en af dem med farve. De er perfekte i håndtasken, i makeuppungen og på rejsen og lette at bruge på farten.

Og derfor er det jo endnu mere dejligt at kunne sige, at vi har fået de fineste nye (sommer)farver på hylderne (plus en smart lipscrub-stick), der nærmest bogstaveligt er lige til at spise.

Se dem her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...