I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Lige nu elsker jeg disse! (perfekt til travle familier)

Det startede lidt med grønne juicer, som blev serveret med sugerør i syltetøjsglas på førende caféer. Nu har trenden med ‘food-in-pots’ taget om sig, og indrømmet, jeg er ret vild med den. Især versionen fra de engelske foodstars Jasmine og Melissa Hemsley og deres økologiske bespoke madlavning, som også Vogue priser i høje toner (jeg har skrevet om dem tidligere her) med suppeingredienser, som du kan gøre klar og have stående i glas i køleskabet og så blot hælde bouillon eller miso og dine yndlingskrydderurter over, når du skal spise. De har faktisk lavet en hel kogebog med opskrifter, men du kan sagtens bare lave dine egne versioner, og familien kan oven i købet have hver deres favoritter i. Jeg elsker, når mad kan laves godt, sundt og især enkelt, når jeg kommer træt hjem. Jeg bruger i øvrigt også konceptet om morgenen. Det er blot at sætte musli, chiafrø eller hvad du kan lide i blød om aftenen i mælk eller kokosmælk, og så tilføje en klat skyr om morgenen og masser af friske bær og toppings. Herhjemme elsker vi toppings, som acai-pulver, blåbærpulver, frysetørrede bær, honning, granola og frisk frugt. Det gør det lidt sjovere, når man kan lave sin helt egen yndlingsmorgenmad. Og så er det sundt.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar