I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Life is beautiful

Der sker så mange gode ting i øjeblikket, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal starte og begynde. Forleden blev denne skønhedsblog nævnt som en af Danmarks 5 bedste blogs i Go’Morgen Danmark (tusind tak til Dorte Lytje), og det er jo i sig selv fantastisk. I dag blev jeg interviewet både i Kristeligt Dagblad og på P4 Morgen om gråt hår, erfaring, kvinder og trends, og i går udkom Elle med min første – faste – skønhedsklumme for blot at nævne noget af det. Måske har du også bidt mærke i, at skønhedsbloggen ser lidt anderledes ud rundt omkring. Vi har arbejdet hårdt på en masse tekniske detaljer, der skal gøre det meget lettere at navigere rundt, og samtidig inkludere faste elementer i en menubar foroven, hvor du kan finde gratis guides, kalender med skønhedsevents, masser af Ilovebeauty-videoer og meget mere. Det vender jeg altsammen tilbage til, når det hele er faldet på plads.

LIfe is beautiful! This beauty blog was elected as one of the five best blogs in Good Morning Denmark, and this month my first beauty column was published in Elle magazine. 

 

4 Kommentarer

  • Svar
    anne-marie bruun
    26. september 2012 kl. 09:02

    Kære Charlotte
    Du er da bare en solstråle. I dag er jeg lidt nede og synes ikke rigtig at tingene vil som jeg vil. En trist medelelse i familien. Men så gå jeg ind på din blog og læser og mærker hvordan din glæde smitter mig. Det er det der er så dejligt ved din blog – den smitter. Og tillykke med dine nye tiltag det er blevet rigtig godt. Og så vil jeg lige skrive at Crème Abricot fra Dior er fantastisk, der er kun et problem man har lyst til at spise den 🙂

  • Svar
    Nina
    26. september 2012 kl. 10:16

    Uh, kan du linke til den klumme, eller findes den kun på tryk i bladet? Og til radioindslagene?

    Ps: Jeg skrev til dig i sidste uge ang. Eve Lom Cleanser. Har testet den lige siden, og jeg kan kun sige, at jeg er ovenud imponeret og begejstret! Det føles som om, jeg har fået helt ny hud i ansigtet, ha ha. Alle pengene værd, tak fordi du gjorde mig opmærksom på den her på bloggen.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. september 2012 kl. 11:25

    Kære Anne-Marie,

    Hvor er du sød, tak! Jeg er rigtig glad for at være med til at sprede lidt glæde (og ked af at høre om trist meddelelse). Og ja, Crème Abricot er superfin og gammeldags på den virkelig gode måde. Har du prøvet deres Crème de Rose til læberne? Jeg skrev på et tidspunkt lidt om den her:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/læbebalm-pa-øjnene/2010/08/

    Måske du skulle forkæle dig med den på en lidt trist regnvejrsdag.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. september 2012 kl. 11:29

    Kære Nina,

    Tak for din hilsen, og dejligt at høre, at Eve Lom fungerer for dig også. Den er vitterlig et hit.

    Mht. klummen, så findes den desværre kun i den trykte form, så du må ned i kiosken, eller en tur på biblioteket (hvilket i øvrigt er superhyggeligt på sådan en dag som i dag). Radioindslagene på The Voice kan jeg sagtens lægge ud (nogle af dem ligger allerede på bloggen, hvis du søger på ‘The Voice’). Indslaget på P4 har jeg desværre ikke, og jeg tror ikke, at de bruger at lægge ud på nettet.

    Har du lyst til mere skønhedsinspiration, er der også masser af inspiration at hente i de videoer, som jeg laver her på skønhedsbloggen. De ligger nu tilgængeligt i menubaren foroven under ILOVEBEAUTYtv.

    Og til alle, der læser dette og ikke helt er med på, hvad Eve Lom går ud på, er der et link lige her:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/endelig-i-danmark/2011/07/

    De bedste hilsner, Charlotte

    PS: Eve Loms neglebåndscreme er i øvrigt den bedste, der findes, hvis du skulle blive forfalden til mere Eve Lom

Efterlad en kommentar