I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Lidt om The Body Shop

The Body Shop har altid været kendetegnet ved sin grønne farve, men forretningen blev kun grøn, fordi det var den eneste farve, grundlæggeren Anita Roddick kunne finde, der kunne skjule fugten på de mugne vægge, da hun åbnede sin første butik i 1976 i Brighton.
Det handlede oprindeligt om at forsørge familien, men hurtigt kom The Body Shop til at handle om langt mere.
Anita Roddick var en af pionererne inden for fair trade samt en af de første, der forbød dyreforsøg, og hun førte kampagner for miljøet i mange år, inden det blev moderne. Hun troede på, at forretning kan være med til at gøre en positiv forskel i verden, og at den bedste måde at overbevise andre om dette på er ved at være et godt forbillede.
Det blev hun.
Inden sin død i september 2007 havde Dame Anita Roddick solgt sit skønhedsimperium til kosmetikgiganten L’Oréal, der ligesom alle andre gerne ville tage til lære af The Queen of Green. Mange fandt det kontroversielt, og det er det nok også.
Jeg fik bogen ’Body and Soul’, der fortæller hele historien, da jeg for mange år siden arbejdede for The Body Shop, og den er mindst lige så aktuel nu.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar