I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Lidt om Jo Malone

Mange tak til Sofie, Janni og Lise for energisk og inspirerende gæsteblogging, og et stort held og lykke herfra med deres nye skønhedsprojekt, en hand sanitizer de luxe, som gik i luften den 1. oktober. Slut med tørre, alkohollugtende hænder. Vil du vide mere, finder du det her. Lige her kan du til gengæld få lidt mere at vide om Jo Malone, som er nævnt flere gange i gæsteblogging’en. Hun er lidt af et kendt ansigt i England, med venner og fans som Elton John, Sienna Miller, Jennifer Lopez og Elizabeth Hurley. Sidstnævnte sværger til Jo Malones Bath Oils, mens Sienna Miller frisker sig op med den efterhånden ikoniske Lime Basil and Mandarin Cologne (som i øvrigt er fantastisk, hvis du blander den med en anden Jo Malone-duft, Pomegranate Noir). For et par år siden solgte Jo Malone sit brand til Estée Lauder-koncernen, hvorefter hun slog sig ned som hjemmegående, velduftende og yderst chik husmor for en periode. Den varede dog ikke længe, for nu har Jo Malone igen fingrene helt nede i duftnoterne. I næste måned lancerer hun Jo Loves, og det lover jeg at skrive meget mere om snarest. 

Læs også Scentsibility 

Foto: Jo Loves

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar