Det er ikke kun film, Sofia Coppola er kendt for. Hendes enkle, cool stil og univers efterlignes af mange og ikke mindst er hun designeren Marc Jacobs’ veninde og muse. Hun optrådte som model i hans allerførste parfumekampagne, har skabt en særlig Coppola-kollektion for Louis Vuitton (som Marc Jacobs også er chefdesigner for) og optrådt i en ditto-kampagne sammen med sin far, den berømte filmmager Francis Ford Coppola.
Det forlyder i øvrigt, at Marc Jacobs pønser på en makeuplinje i eget navn, og hvorfor ikke, når hans parfumer går som varmt brød og hans shows ofte får masser af makeupomtale med på vejen: Jeg elsker den transformering, der ligger i makeup. Det er en del af kvinders ritual. Makeup er en accessory akkurat som sko og tasker, og har en stærk relation til mode.
Vi væbner os gerne med tålmodighed. I mellemtiden kan du stadig nå at være med i konkurrencen om 10 x 2 billetter til Sofia Coppolas nye film lige her.
Ingen Kommentarer
Ditte
29. oktober 2010 kl. 18:19Skønne billeder, hun er så smuk!
Julie
18. november 2010 kl. 20:04Hvem har lavet den skjorte hun har på… den er så smuk!!
Charlotte Torpegaard
19. november 2010 kl. 09:58Kære Julie,
Jeg vil gætte på, at skjorten er fra Louis Vuitton. Billedet er fra seneste Sofia Coppola for Louis Vuitton-kollektion.
Mange hilsner, Charlotte