I mandags, da jeg var på vej hjem fra et fint besøg hos Go’morgen Danmark med min nye skønhedsbog (se indslaget her), gik jeg forbi Magasin Kgs. Nytorv. De var i fuld gang med at sætte et kæmpe Elizabeth Arden-banner op på facaden, og indenfor tronede de velkendte røde døre, som Elizabeth Arden blev så berømt for. Det var dem, der prydede hendes spa på Fifth Avenue i New York og blev symbolet på en helt ny skønhedsepoke for kvinder. Elizabeth Arden var et af de første skønhedsmærker, jeg arbejdede for, da jeg trådte ind i skønhedsbranchen. Og jeg blev, som de fleste, der læser Miss Ardens fantastiske historie, betaget. Derudover er jeg nærmest opvokset med Elizabeth Arden. Min mormor brugte Visible Difference, som vi købte med hjem taxfree, når vi var ude at rejse, Ardens læbestift i gammelrosa og Blue Grass, som er inspireret af det blå græs, som kendetegnede Ardens farm i Kentucky. Selv kastede jeg mig over rød neglelak, Eight Hour Cream og Ceramide-kapslerne, som i mange år var en favorit (læs i øvrigt et sjovt lille minde om Ceramide-kapslerne her). Og hvorfor skriver jeg så dette? Jo, for er du i nærheden af Magasin Kgs. Nytorv i denne uge, så kig ind forbi og få et pust af en af de mest epokegørende skønhedsmærker, vi har (og er du heldig, så kan der være en ledig tid hos en af de mange makeupeksperter, der står klar til at svinge penslen derinde – det er ganske gratis).
Skønhed
Lidt glamour på en onsdag
Forrige indlæg
Det skulle glæde mig at se dig!
Næste indlæg
Vi fortsætter glamouren!
Ingen Kommentarer