”Jeg sad på badeværelset og så min mor sætte sit hår hver morgen. Hun kom en curler i og gav en til mig, så jeg kunne sætte den i mit hår. De faldt hele tiden ud. Hun gav mig også sin læbestift, som jeg kom på. Det var min første oplevelse med skønhedsprodukter. Jeg var seks år gammel. Med denne MAC-kampagne håber jeg at genskabe denne mor-datter-energi, hvor mødre køber læbestiften til deres døtre og forklarer dem, hvad den betyder,” lyder det fra popfænomenet Lady Gaga, som sammen et andet popfænomen Cindy Lauper er de nye talskvinder for MAC Aids Fund, der har indsamlet mere end 160 millioner dollars til Aids-sagen siden 1994. Begge har kreeret en læbestift for sagen. Cindy Laupers er en lys koral. Lady Gagas en bubblegum-pink, selv om de begge er storforbrugere af MAC Russian Red (den matte tomatrøde læbestift, som er bedst kendt som Madonnas favoritfarve i 1980’erne). ”Men det er de blødere farver, der virkelig sælger, fordi de er lettere at bruge. Og det handler jo om at sælge så mange som muligt for den gode sag,” lyder det fra Cindy Lauper. Læbestifterne fås i New York allerede fra i dag i anledning af åbningen af New York Fashion Week, mens du må vente til marts med at få fingre i dem herhjemme.
Skønhed
Let’s talk about sex
Forrige indlæg
Makeupartisternes musthave
Næste indlæg
Mini-facials
Ingen Kommentarer
Anonym
10. februar 2010 kl. 11:07HJÆLP! 🙂
Jeg har fået rigtig uren hud her på det sidste, -sikkert pga. kostomlægning.
Så kan du anbefale produkter til ansigtet? -Rens, cremer, masker m.m. som kan hjælpe huden på vej til at blive helt fin?
Charlotte Torpegaard
10. februar 2010 kl. 14:33Kære ‘anonym’,
Tak for din kommentar. Jeg skal meget gerne komme med nogle gode råd og forslag til produkter til dig snarest – jeg skal lige have overstået en hektisk modeuge. Skriv gerne en kommentar med din alder og din ‘normale’ hudtype, så jeg lige kan få en idé om det.
Hvis du har gang i en større kostomlægning, kan det ganske rigtigt være en af årsagerne. Ved kostomlægninger renses hele systemet ud og det kan hos mange give en effekt på huden over en kortere periode.
Tjek evt. de to franske plejeserier La Roche-Posay og Vichy, som fås på apoteket. De har begge rigtig gode produkter til at normalisere uren hud.
På genhør,
Charlotte
Charlotte Torpegaard
16. februar 2010 kl. 20:33Kære anonym,
Jeg lovede at vende tilbage efter modeugen med yderligere info til dig. Da jeg ikke kender din alder eller din normale hudtype, bliver mine råd generelle, men jeg håber, at du kan bruge dem alligevel.
1) Som jeg skrev ovenfor, kan din kostomlægning sagtens påvirke din hud i en periode. Hvis det står på i længere tid, synes jeg, at du skal dobbelttjekke med en kostekspert, om du får de vitaminer og mineraler, du har brug for.
2) Jeg anbefalede ovenfor at tjekke de to franske plejeserier La Roche-Posay og Vichy, som begge har gode produkter til at normalisere huden. Det er meget vigtigt, at du vælger produkter til at normalisere huden i stedet for at udtørre den, som mange produkter til uren hud gør.
3) Tre gode tips: a) Skift dit pudebetræk til silke. Det er et godt, gammelt husmorråd, så huden ikke fedter yderligere, b) Undlad at røre ansigtet for meget eller at lade ansigtet hvile i hænderne – det kan gøre huden yderligere fedtet eller uren, og c) Rens, rens, rens. Morgen og aften. En god rensemaske kan også hjælpe.
4) En helt ren mineralpudder er god til at dække uren hud i en periode, og samtidig udtørrer det ikke huden.
Mange hilsner,
Charlotte