I går var jeg til groove. Det var i gymnastiksalen i den gamle Gotved-skole på Frederiksberg, hvor kvinder har lavet gymnastik i over hundrede år. Det er den smukkeste gymnastiksal, jeg nogensinde har set, med blanke, mørke trægulve og ribber, der går helt op til det høje loft. Lyset var dæmpet og der var sat små fyrfadslys hele vejen rundt langs væggen. Stemningen var næsten som i en kirke. Og så var der vin (rødvin, ikke altervin), hvilket måske var meget godt, for den slags groove, jeg var til, var noget med at give fuldstændig los til funky rytmer. Fantastiske rytmer, bør jeg måske lige tilføje. Personligt skulle jeg lige overvinde halvfjerdsernes dramatimer i skolen, hvor man blev bedt om at danse som en farve, men da jeg havde fået det lidt på afstand, var det faktisk en ret befriende oplevelse. Og en god måde at få rørt sig på. Tydeligvis er groove en verdensomspændende dansebølge, der indtager stadig flere træningscentre og gymnastiksale, så måske der også er noget i nærheden af dig, hvis du skulle få lyst til at prøve.
Det med Gotved-gymnastikken vender jeg i øvrigt lige tilbage til næste gang, du klikker ind. Det er nemlig (også) hot igen.
8 Kommentarer
HeLene
20. februar 2016 kl. 19:35Ja, hvis du kombinerer motion med vin og levende lys så er jeg så med!
Antioxidanter som danser, klart man bliver smuk af det! God lørdag, kære Charlotte!
Charlotte Torpegaard
21. februar 2016 kl. 08:51Ha ha, HeLene, ja det gælder om at pakke den træning godt ind;)
Anne H
21. februar 2016 kl. 19:42Det lyder skønt!
Anne H
21. februar 2016 kl. 19:44Fandt fluks nummeret på YouTube så kan katten og jeg groove lidt – dog uden vin og lys 🙂
Charlotte Torpegaard
22. februar 2016 kl. 10:59Det var det absolut, Anne – og lidt grænseoverskridende;)
Charlotte Torpegaard
22. februar 2016 kl. 11:00Ha ha, Anne, næste gang tænder du lys og åbner en flaske vin. Dejligt at det kunne inspirere;)
Anne H
24. februar 2016 kl. 16:56Glemte at skrive, at jeg smilte længe efter over dét med 70′ erne, hvor I blev bedt om at danse som en farve! Hihi!
Jeg husker noget lign. bla: “Hvis I skulle være et musikinstrument. Hvilket et ville I så vælge?”.. :/ 🙂
Charlotte Torpegaard
25. februar 2016 kl. 08:42Ja, Anne, det var helt sikkert ikke min yndlingsbeskæftigelse dengang. Jeg havde en meget ekspressiv dramalærer, kan jeg huske, og det har vist sat en skræk i rigtig mange af os fra dengang;)