Rue Bonaparte huser også caféen Le Pré aux Clercs, hvor jeg ofte har snuppet et hurtigt måltid, og endda holdt den hyggeligste – og meget lokale – nytårsaften en gang, hvor min kæreste og jeg kom meget sent til Paris og ikke kunne finde bord nogen steder.
Lidt længere nede, overfor L’École des Beaux Art, der er Paris’ kunstskole og det sted, hvor designere som Dries van Noten og Rick Owens har tradition for at holde deres modeshows, ligger en butik uden navn på facaden. Det er her, jeg forelsker mig i Azzedine Alaïa-ballerinaer, Lanvin-toppe og Marc Jacobs-kjoler. Jeg har flere gange været heldig at finde tingene på udsalg til halv pris.
Ingen Kommentarer
Karen B.
3. oktober 2009 kl. 10:58Åh, jeg får altså sådan lyst til snuppe det næste fly til Paris – også bare lige for at få et par Azzedine Alaïa – købt i Paris! – med hjem;o)