Den har netop vundet flere priser for bedste bodyprodukt, og det er da heller ikke en hvilken som helst bodycreme, du får i hænderne. Grab’it while you can. Le Prunier bliver kun produceret én gang om året og det er nu.
Det gælder deres ansigtssolcreme Plumscreen, som vi ventede på i flere år (al ventetiden værd, må vi tilføje) og det gælder Plum Beauty Oil, som blev revet væk for næsen af os, da den blev lanceret for et par år siden og var – med en venteliste på over 25.000 – ikke til at få fingre i. Men gode ting tager tid og det gør ordentlige produktioner, patenter og varemærkeregistrering også. For Jaqueline, Allison og Elaine, der står bag, har sikret både navn, ekstrakt og proces.
De er søskende og arvtagere til familiens århundrede gamle blommefarm i Californien, hvorfra de leverer de ypperste økologiske blommer til hele verden. Verdens største økologiske blommefarm, i øvrigt. I Asien er blommer kendt som ‘the fruit of life’ og tilskrives egenskaber, der kan afhjælpe alt fra fordøjelse til kolesterol ligesom den indeholder en af de højeste mængder antioxidanter og derfor kan gå under navnet superfood.
Det gælder selvfølgelig ikke kun, når du spiser dem, men også når du smører dem på huden, og det medførte føromtalte en venteliste over 25.000 på Plum Beauty Oil, da de lancerede den for nogle år tilbage. Det gjorde heller ikke ventelisten mindre, at Oprah og Chrissy Teigen fortalte begejstrede om den.
Vi taler antioxidanter, gode fedtsyrer, vitamin A og E, altsammen noget der bidrager gevaldigt til din cellefornyelse og din hudbarriere.
Psst… der er kommet et produkt mere i porteføljen .. Se det her<<
Ingen Kommentarer