Til gengæld forstår jeg ikke helt den nye flakonfortolkning af Nina Riccis klassiker L’Air du Temps, der blev berømt, selvfølgelig for duften, men også for de to fredsduer på flakomen. Fornyelse er godt, men nu har Ricci samarbejdet med den berømte designer Philippe Starck, der har opdateret den ellers ultra-romantiske flakon til en, skal vi kalde den, yderst moderne version. Philippe Starck er ikke kendt for feminint design (og det bliver den nye flakon heller ikke), men måske har han alligevel en feminin side. For selv om L’Air du Temps er en dameparfume, bruger han den selv: ”Jeg bryder mig ikke om gamle parfumer, jeg bryder mig heller ikke om nye parfumer; men jeg synes godt om evige parfumer.” Er det bare mig?
Skønhed
L’Air du Temps
Forrige indlæg
Fint og fransk
Næste indlæg
Sneakpeak
2 Kommentarer
Camilla
6. november 2010 kl. 17:15ligner to myreslugere…ikk så flatterende.
Karen B.
7. november 2010 kl. 12:26Det er en hæslig flakon! Den gamle var godt nok en smule gammeldags, men denne her er alt for “futuristisk” til en så klassisk og feminin duft som L’Air du Temps.