Okay, det var en lidt cheap emnelinje. Men jeg vil så gerne have jeres opmærksomhed, så I ikke går forgæves. For jeg lukker selvfølgelig ikke noget som helst – udover to dage i denne uge, hvor jeg er så heldig, at der er faldet en dejlig appelsin i min turban. Jeg er blevet inviteret tre dage til Marrakesh for at fejre rejsemagasinet Go’Travelings 5 års fødselsdag sammen med en masse cool kvinder (og vistnok også et par cool mænd). Vi skal bo på The Pearl og både en tur i hammam, i luftballon og på natclub. Og på Richard Bransons efter sigende fantastiske restaurant. Det kan jeg jo ikke sige nej til.
Med så kort varsel kan jeg desværre ikke nå at finde én, der kan passe min lille skønhedspavillon her og nu (det går stærkt her hos mig i øjeblikket, og jeg er på udkig efter en PA og butiksansvarlig, så jeg frit og frejdigt kan smutte både det ene og det andet sted hen fremadrettet), så jeg tillader mig allernådigst at holde lukket torsdag og fredag (8.-9. marts) i denne uge. Skriv dig meget gerne det bag øret, så du ikke går forgæves (selv om en solskinstur i Kongens Have aldrig er forgæves, hvis du spørger mig).
Men jeg er der hele onsdag (altså i morgen) fra 11-17, så kom endelig forbi og stik fingrene i verdens bedste håndcreme, i Vintner’s Daughter-olien (som netop er anbefalet af Marie Hindkær som et af de bedste skønhedsprodukter, hun nogensinde har prøvet, og hun har som tidligere skønhedsredaktør på Costume prøvet rigtig mange) og i MUTIs Night Cream Plus, der er eminent lige nu – som dagcreme. Og så lover jeg at lægge en masse tips og yndlingssteder fra Marrakesh på Instagram (@charlottetorpegaard) og herinde selvfølgelig. Måske endda et billede fra luftballonen (hvis jeg tør). Webshoppen er selvfølgelig altid åben, så du kan skønhedsproviantere dag og nat.
8 Kommentarer
JLO
7. marts 2018 kl. 06:01Ahh hvor lyder det altså dejligt! Rigtig god tur og go get away til dig 🙂 Kh.JLO
Anne Mette K
7. marts 2018 kl. 08:14Go’ tur kære Charlotte!
Håber du finder modet til ballonturen. Herude hvor vi bor, har vi hver sommer besøg af en del balloner, dog endnu ikke helt så mange som før ‘08, dengang var det flere gange om ugen, nu er det et 2-4 gange om måneden. En del gange lige henover vores have. Sidste sommer var min mand med på en tur, det var virkelig en kæmpe oplevelse siger han og er klar på flere ture. Det er bare ikke lige verdens billigste fritidsinteresse 🙂 Det var temmelig nervepirrende at se ballonen fra vores terrasse med ham i (for nej, jeg turde bestemt ikke selv :). Har set billeder af ballonture i Marrakesh. Så smukt. Just do it 🙂
Håber du får nogle skønne dage, væk fra Danmarks snesjap.
Kh Anne Mette
Karolina
7. marts 2018 kl. 09:15Hej Charlotte,
jeg vil gerne bestile din ROSENQUARTZ face roller fra webshoppen, men kan se, at I kun sender til folks private adresser? Jeg vælger nemlig altid at få leveret til min arbejdsplads, da jeg aldrig er hjemme, når pakkepost kommer, og det nærmeste posthus, hvor pakkerne skal afhentes ligger laaaaangt væk – og tit og ofte kan jeg heller ikke nå det inden de lukker. Er der en mulighed for at skrive en anden leveringsadresse, så den ikke bliver sendt til faktureringsadressen?
Bedste hilsner 🙂
Karolina
Anne H
7. marts 2018 kl. 11:09Hvor blev jeg lige lidt misundelig over Hammam…?God tur kære Charlotte (og godt du ikke lukker! ♡)
Charlotte Torpegaard
7. marts 2018 kl. 11:28Mange tak, JLO;)
Charlotte Torpegaard
7. marts 2018 kl. 11:32Hvor lyder det smukt med luftballoner over haven, Anne Mette;) Jeg tænker også, at det er en fantastisk oplevelse over Marrakesh. Det er planlagt til tidligt om morgenen, så man flyver mens solen står op. Jeg skal se, om jeg ikke kan filme noget af det og lægge op.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
7. marts 2018 kl. 11:43Hej Karolina,
Tak for din hilsen, og du kan altid få tilsendt til en anden adresse end faktureringsadressen. Det ændrer du let inde i check-out i shoppen. Erhvervspakker er lidt billigere at sende (end at få dem hjem privat), så vælg den forsendelsesløsning, der hedder ‘Jeg henter hos nærmeste postudlevering’ og skriv ‘erhverv’ i kommentarerne. Så ordner vi det for dig. Ellers tager du endelig fat i os på http://www.ilovebeauty.dk, så hjælper vi gerne.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
7. marts 2018 kl. 11:45Mange tak, Anne, og jeg lover, at jeg ikke lukker. Jeg elsker Kongens Have og min lille pavillon;) Jeg skal nok vende tilbage med gode hammam-råd, så det er næsten som at være der selv.
xxCharlotte