I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Ladies, I skrubber alt for hårdt

Åh, hvor har vi mange forbi os hernede i pavillonen, der går alt for hårdt til værks med skrubbecremer, exfoliering og peeling. Og vi kender det jo godt. I hverdagene når man lige at rense huden inden man dejser om i sofaen, så når skrubbecremen endelig ser dagens lys, så skal den have en ordentlig omgang.

Det har din hud ikke godt af.

Vi ser stadig flere, der døjer med ubalancer i huden, fordi hudbarrieren er blevet tynd og sart af alt for skrappe ingredienser og rutiner. Vidste du, at de slibekorn, der er i mange scrubs kan ridse din hud?

Derfor er der kommet en ny generation af scrubs på banen, som er en helt naturlig del af alle de nye niche-skønhedsserier   lige nu nemlig pulverscrubs. I virkeligheden er det ikke en ny trend. Din bedstemor kendte garanteret til den. Hun vidste nemlig, hvordan man får smuk rosenglød uden at skade huden.

Hendes hemmelige trick var de små økologiske musselinsklude, der er et superbilligt trick til smuk, sund hud. De fjerner både snavs og makeup, og efterladen huden blød, glat og med den dér glød, vi allesammen drømmer om. Brug dem sammen med dit favoritrenseprodukt (det er ingen hemmelighed, at jeg bruger dette) og smid dem direkte til vask efter brug (du vasker dem bare sammen med sengetøjet og håndklæderne – de bliver kun bedre med tiden).

Og så kommer vi til pulverscrub’en. Hendes andet hemmelige tip er hibiscusmasken – et fint pulver, som du blander op med en smule vand til en mild og skånsom exfoliering. Hibiscus er kendt for at virke let peelende og give en strålende hud, og vil du gøre lidt ekstra, så lav blandingen tykkere og brug den som en ansigtsmaske.

For langt de fleste er en gang om ugen nok. This is how we scrub – med respekt for huden.

Og hvad gør du så med de scrubs, du måtte have stående hjemme i skabet, som du tænker måske er for hårde for din hud? Brug dem på hænder og fødder, der altid fortjener en ekstra kærlig hånd. Zero waste og glade hænder og fødder.

2 Kommentarer

  • Svar
    Tanja
    27. marts 2019 kl. 15:21

    Charlotte, hvad tænker du om de her tynde lotions med micro peeling i som er til daglig brug. ( som bruges på en vantrondel ligesom de gamle skintonics. Jeg har en fra filorga som næsten er brugt op. Og den har jeg sådan set været glad for, men ved ikke om jeg nu skal prøve den scrub du nævner og så kun 1 gang om ugen. Synes min hud opfører sig pænt lige pt pånær ved hage og mund hvor jeg stadig har lidt problemer indimellem men ellers har jeg en fin hud. Er det din erfaring at de lotions bliver for hårde ved huden til daglig brug ? Kh. Tanja

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      27. marts 2019 kl. 20:51

      Hej Tanja,

      Helt overordnet ser jeg, at mange oplever en tyndere hudbarriere ved konstant brug af disse peelende lotions og at de kan være med til at bringe ubalance i huden, hvis man ikke mærker ordentligt efter ift. sin huds grænser.

      Men hvis det virker fint for din hud med daglig brug af disse exfolierende lotions, så kan du sagtens gøre det. For min egen part kan jeg max bruge dem en dag eller to, og så bliver det for meget. Men det er meget forskelligt fra person til person (eller hud til hud). Mit bedste råd er altid at mærke efter og følge hvad din hud fortæller dig. Det kan være forskelligt fra dag til dag, årstid til årstid, periode til periode.

      Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...