Selv om verden omkring os er kaotisk og usikker (og måske netop lige derfor) kan vi ikke lade være med at kigge ud i Kongens Have fra vores vindue i skønhedspavillonen og lade os inspirere af alle de små spirer og blomster der pibler frem. Og når vi åbner de internationale modeblade og onlineplatforme er der også fine blomster i sigte, nærmere betegnet syrener – de fine lyslilla af slagsen – som spås til at blive forårets farve.
Farven sås på podierne, på frontrow og i modeserier overalt. Vi står selvfølgelig ikke tilbage og iler fluks med vores syrenfarvede skønhedsprodukter som er lige så fyldt med forår indeni som udenpå:
- Den populære Fuji-neglelak er den hurtigste, billigste og mest iøjnefaldende måde at sprede lidt forårsglæde
- Det kan godt være at kollagen ikke har en farve, men det har til gengæld vores collagen-sheetmask, der ikke kun giver et løft, men også kommer i den fineste syrenfarvede pakke
- Lilla er en powerfarve og den klare lilla ametyststen siges endog at have en positiv indvirkning på stresset og overanstrengt sind og hud ligesom den hævdes at have en positiv påvirkning på søvnproblemer
- Den fine lilla Day Light Oil indeholder ikke syren, men granatæblekerner, figenkaktus og buriti, frugten som kaldes Amazonas største skønhedshemmelighed. Den slags kan man godt have brug for lige nu
Ingen Kommentarer