I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Lad mig lige minde jer om dette

For det er ganske særligt og jeg har ikke oplevet det med noget andet produkt. Jo, vi taler lakfjerner og hvor kedeligt det end kan lyde, så er det rent faktisk (som med alle vores andre produkter på hylderne) noget vi vender og drejer, og tager stilling til.

Og det er sådan, at rigtig mange af os efterhånden går op i at de neglelakker vi bruger er så rene som muligt, men vi glemmer alt om lakfjerneren som er mindst lige så slem en synder. Forestil dig et øjeblik hvad der er i en sådan lakfjerner, som du drejer fingeren rundt i og så er lakket forsvundet som ved et trylleslag. Det er supersmart og nemt og alt, men der skal kradse sager til at klare dét job.

Vores lakfjerner kommer i en stor glasflaske, den er langt dyrere end dem du finder i supermarkedet og Matas, og den kræver også et øjeblik mere før lakken er fjernet.

Til gengæld er den så ren at du kan sætte en blomst i flasken uden at blomsten visner eller dør. De fleste lakfjernere vil slå en blomst ihjel på meget kort tid og det kommer vi på negle og neglebånd som suger alt til sig. Tankevækkende, ikk.

Samtidig giver den fine, blanke negle og bløde neglebånd (i stedet for at udtørre som lakfjernere alt andet lige gør). Nå ja, glasflasken bruger vi som vase.

Du kan læse mere om den her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...