Jeg kan huske bananen helt tilbage fra dengang, jeg trådte mine spæde børneskridt i skønhedsbranchen. Den repræsenterede formen på din øjenskygge, som skulle ligge lige over globelinen og følge den buede form, som en banan. Helst skulle skyggen være mørk (mens den skygge, du lagde på selve øjenlåget skulle være lys), så øjet blev løftet og optisk så større ud. Nu er bananen tilbage. Efterårssæsonens helt store buzzword backstage under de internationale modeuge var nemlig La Banane, men nu handler det om formen på din eyelinerstreg og sås på shows lige fra Louis Vuitton til Costume National. Det giver et smukt grafisk look à la 1960’er-ikonet Jean Shrimpton (tjek også filmen om Jean Shrimptons fantastiske kærlighedshistorie med fotografen David Bailey, der kommer senere på efteråret på BBC). Og nej, det tager ikke lysår at blive klar. Øvelse gør mester, og så snart du mestrer eyelineren og buen, vil du opdage, at det kun tager et øjeblik at lægge makeup. Der skal nemlig ikke meget andet til end mascara og en neutral læbestift eller gloss.
Skønhed
La banane
Forrige indlæg
Klæb din eyeliner på
Næste indlæg
Jean 'Shrimp' Shrimpton
Ingen Kommentarer