I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Kvikrens til håret (jep, helt uden pudder)

Sidst, min lille søn var hos frisøren (han elsker det, der er saftevand og krokodillenæb) forærede Katja – der står bag salonen Lunow Houlberg på Østerbro – mig Davines Hair Refresher. Hun kender min holdning til de ofte meget pudrede hårpuddere, som jeg hverken bryder mig om at røre ved eller om det Karl Lagerfeld-look, de efterlader i håret. Jeg gav den en chance, og hun fik ret. Det er ikke en almindelig hårpudder, men en dry cleansing mist, altså en slags kvikrens, der gør håret frisk og blødt uden at pudre. Katja bruger den selv om aftenen, inden hun går i seng – jeg har brugt den om morgenen de dage, hvor jeg gerne har villet springe en hårvask over. Ifølge Spa Finders seneste trendrapport handler det omend endnu mere end tidligere om at springe hårvaske over, så ikke kun håret, men også hovedbunden får lidt fred og ro (det gælder dog ikke, hvis du har deciderede ubalancer i hovedbunden som irritation eller skæl).

10 Kommentarer

  • Svar
    Mie
    21. marts 2014 kl. 13:20

    Hej Charlotte,

    Det lyder rigtig spændende! Dog må jeg indrømme, at jeg foretrækker nyvasket hår, men selvfølgelig holder jeg en pause på ugen, hvor jeg sprænger en hårvask over.
    Da jeg bruger produkter de fantastiske og milde produkter fra Purely Professional gør det vel intet, at jeg vasker lidt oftere, ikke sandt? 🙂

    Ha’ en dejlig dag!
    Kh Mie

  • Svar
    Mie
    21. marts 2014 kl. 13:20

    For resten hvor mange produkter har du prøvet for PP? Kan du anbefale mig andre produkter en deres hårprodukter?

    Kh Mie

  • Svar
    marlene
    21. marts 2014 kl. 14:56

    Kære Charlotte, har du nogesinde prøvet denne:
    http://www.allure.com/beauty-products/hair/2010/oribe-dry-texturizing-spray
    HELT fantastisk. Det er heller ikke en pudder, den løfter bare håret lidt og giver den bedste duft. Et must try!!! KH Marlene PS skal hilse dig fra fotograf Peter Christian (han er min bedste ven, og vi kom til at tale om events forleden, og jeg fortalte om dig i Magasin, så sagde “hende kender jeg – hils næste gang” hyggeligt ik?:-)

  • Svar
    Louise Eriksen
    21. marts 2014 kl. 19:30

    Kære Charlotte.
    Hvis jeg læser rigtigt vil du så anbefale at man vasker sit hår hver dag hvis man har skæl?
    Det har jeg, skæleksem, også lidt i ansigtet. Meget rødme og ekstrem sart. Kan du ikke anbefale en god creme til sådan en hudtype hvor der ikke er parfume/æteriske olier i?

  • Svar
    Mie S. K.
    21. marts 2014 kl. 20:26

    Hej Louise,

    Håber det lige er i orden, at jeg lige skriver til dit spørgsmål. Jeg kender ikke din type af eksem, men hvis du mangler gode, milde og sunde hårprodukter vil jeg anbefale Purely Professional. De har faktisk lige udviklet en ny shampoo mod ekstrem sart hovedbund og skæl, som hedder Shampoo 4. Hvis det skulle friste, så tag et kig på deres hjemmeside, og de er i øvrige enormt gode til at vejlede dig, hvis man kontakter dem 🙂
    Hermed et lille tip!

    God weekend, hilsen,
    Mie Kristiansen

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. marts 2014 kl. 21:50

    Kære Mie,

    Ja, Purely Professional laver rene, milde produkter – og uden sulfater – så det har selvfølgelig en betydning, ikke mindst for hovedbunden. Jeg bruger altid deres skumshampoo til min lille søn og har også tidligere anbefalet den her på skønhedsbloggen. Og så kan du i øvrigt glæde dig til en helt nye ansigtsplejelinje, som de lancerer om ikke så længe. Jeg har ikke haft fingrene i den endnu, men det lover godt.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. marts 2014 kl. 21:53

    Kære Marlene,

    Tak for din hilsen, og ja, Peter Christian kender jeg fra mine gode, gamle Eurowoman-dage;) Hils endelig igen. Jeg håber, han har det godt.

    Jeg har prøvet flere Oribe-produkter, men ikke omtalte spray. Tak for tippet, som hermed også er givet videre til alle andre.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. marts 2014 kl. 22:00

    Kære Louise,

    Hvis du døjer med decideret eksem, vil jeg altid anbefale dig at få en ekspert til at kigge på det og råde dig. Men overordnet anbefales de fleste med ubalancer at vaske håret dagligt, så intet kan irritere eller ophobe sig i hovedbunden.

    Det samme gælder med din ansigtspleje. Jeg synes, at du skal lade en ekspert råde dig. Men ellers ville jeg kigge efter mærker som La Roche-Posay og Avène (begge på apoteket), som specialiserer sig i denne type produkter. Sidstnævnte har netop lanceret en lille serie til ekstremt sart hud, hvor tuben er fuldstændig steril, og produktet dermed helt uden konservering. Prøv at høre nærmere på apoteket.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mie S. K.
    23. marts 2014 kl. 22:37

    Hej Charlotte,

    Jeg har hørt den fantastiske nyhed om, at Purely Professional lancerer hudpleje, og kan ikke vente! At produkter er uden sulfat har virkelig gjort en forskel på mit hår og hovedbund, da jeg ellers i længere tid havde døjet med kløe i hovedbunden, hvilket skyldte sulfaterne, og det er nu gået helt væk. Jeg er også enormt imponeret af, at man kan lave så lækre produkter med så få ingredienser – det er sejt!
    Forresten fik jeg en Kjær Weis blush i Valentins gave af min mor (en hyggelig lille tradition), og har efterfølgende både tilføjet mascara, foundation og lip gloss til samlingen, og jeg elsker dem alle! Tak for tippet både på bloggen og i dine skønhedsbøger! 🙂

    God aften!
    Kh Mie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. marts 2014 kl. 11:13

    Kære Mie,

    Hvor dejligt at du har fundet dit hårmatch! Og hyggeligt med en Valentinsgave fra din mor, og endog så god én af slagsen. Dejligt at du også synes om Kjær Weis-produkterne. De er nemlig både fantastiske at bruge og virkelig fine i emballagen.

    KH Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...