Der er selvfølgelig alt det pæne, som gerne må stå fremme på fine fade, i glas og hvad du ellers kan finde i gemmerne af smuk opbevaring. Gennem tiden er jeg stødt på alt lige fra antikke servietholdere til at holde styr på paletter og pudderæsker over store bolsjeglas til læbepomader til gammeldags syltetøjsglas til læbestifter, liners og chubby sticks. Jeg har set plexi-anordninger, der hang direkte på spejlet, så produkterne altid var lige ved hånden, og, til den mere visuelle side, de smukkeste sølvfade, hvor alt var stylet til perfektion. Men så er der alt det, vi bruger, men som ikke behøver at ligge fremme. Har du dine ting i skuffer, der altid roder mere end godt er, så anskaf dig en bestikholder fra Ikea og læg dine produkter til rette i den. Eller, som jeg så hos en virkelig organiseret kvinde på et tidspunkt, isterningebakker i sirlige rækker, hvor alle øjenskygger og småsager havde hver deres plads. Kun fantasien sætter grænser. Nedenstående messingnet fandt jeg fx i skuret i vores sommerhus, hvor det blev brugt til gamle kontakter. Nu holder det på mine fineste paletter. Trænger dine skønhedsgemmer også til en forårsrengøring? Så vær med lige her (hvis du er hurtig på tasterne, kan du have den til påsken)
ILOVEBEAUTYboksen
Kun fantasien sætter grænser!
Forrige indlæg
Derfor skal din øjenskygge på brødristeren!
Næste indlæg
Måske lige dét du mangler efter påskefrokosterne?
Ingen Kommentarer