Der er rift om manicuretiderne hos stormagasinet Bon Marché i Paris i øjeblikket. Her har Kure Bazaar nemlig indtaget pladsen som det mest eftertragtede lakmærke. Lakken, der spås at være fremtiden, er nemlig baseret på 85% naturlige ingredienser, der inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs, for i en makeupverden, hvor vi går stadig mere op i, hvad vi smører på huden, er det betænkeligt, så mange giftige stoffer, der stadig er i neglelak. Bag Kure Bazaar står Christian David, som også har succes med det økologiske parfumemærke Honoré des Près, og den brasilianske model Kartika Luyet, der blandt andet har været ansigt for L’Oréal. Og jeg kan skrive under på, at neglelakkollektionen er både holdbar, farverig og mere chik end de fleste. Kartikas egen favorit, hvis man vrider armen om på hende, er i øvrigt den røde, som du kan vinde under dagens låge. Find Kure Bazaar hos Greenskin og Naturskøn.
Julekalender
Kultneglelak fra Paris under låge 12
Forrige indlæg
Hollywoodstjerner kan også have problemhud
Ingen Kommentarer