Krigsmaling og ansigtsløft

Jeg har kastet mig over lidt af en tyk skønhedsbog her i sommeren. War Paint hedder den og handler om skønhedsdronningerne Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, der startede deres skønhedsimperier nogenlunde samtidig (og ja, bekrigede hinanden – deraf titlen – du kan se bogen på min instagram #ilovebeautydk). Jeg bliver til stadighed imponeret over, hvor fremsynede d’damer var i en tid, hvor kvinder ikke brugte makeup, ikke havde stemmeret og slet ikke startede deres eget succesfulde firma. Men det gjorde de og ændrede ovenikøbet fuldstændig vores måde at se på skønhed, makeup og cremer på. Bogen er ret omfattende, og du skal virkelig interessere dig for skønhedsverdenen og ikke mindst det historiske aspekt i sidste århundrede for at komme igennem den. For en skønhedsnørd som mig er der mange interessante ting at hente. Som fx at Elizabeth Arden langt mere end rynker gik op i hudens fasthed (det er jo dét, jeg siger!) med brochurer med øvelser, som hun delte ud til de kunder, der ikke havde råd til hendes dyre spabehandlinger. Selv fik hun manicure to gange om ugen samt en ugentlig pedicure, daglige massager, daglig yoga og en masse depilering. Efter sigende hadede hun kropsbehåring. Helena Rubinstein var mere ydmyg i sine ritualer, der talte et skumbad hver morgen og et massageritual med masser af klapperi på kæbe og hage. Hun løb aldrig tør for duftende badeolier og laboratoriet sendte prøver i kassevis til hendes mange hjem. Og så glemte hun aldrig halsen. “Halsen er vigtig,” lød det, “når du kommer creme på, at smør altid opad, opad, opad. Løft ansigtet.” Det kunne de da blive enige om, dét med ansigtsløftet!