I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Kold te giver slanke lår (og fermenteret te giver smuk hud)

Jo, sådan lyder et godt gammelt bedstemortip, og jeg praktiserer det ofte. Men vidste du at te også kan give smuk hud?

Lad os tage et lille smut til Hollywood for der er intet som Hollywoodstjerner, som kan skabe en trend. Her er sportsdrikke og kokosvand fejet af bordet til fordel for fermenteret te, der hævdes at kunne turbo-booste dit immunforsvar. Fermenteret te er fermenteret på samme måde som yoghurt, anerkendt som helsedrik i Kina gennem mere end 2000 år og hævdes at give bedre fordøjelse, en smukkere hud og et tykkere hår.

Sågar tilskrives den en form for spirituel ro.

Det er der nu ingen videnskabelige beviser på. Det er der derimod på det faktum, at indholdet af aktive mælkesyrebakterier i fermenteret te, yoghurt og andre mælkesyrede fødevarer som miso, sauerkraut, grøntsagsjuice og kefir holder din mave i balance, og her sidder størstedelen af dit immunforsvar og herudover kilden til mange af dine hudproblemer. Rigtig mange eksperter mener nemlig, at en stor del af dine hudproblemer – hvis du har sådan nogle – stammer fra et dårligt tarmsystem.

Det er præcis derfor vi har de fine fermenterede teer på hylden hos os. Det vil sige – de har været fuldstændig udsolgt gennem længere tid, da de ikke har kunnet komme hjem her under Covid-19. Men nu er de landet og alle jer, der sværger til dem kan igen få fermenteret te i koppen, i maven og derigennem til huden.

Find dem fluks her<< (og ja, de kan også drikkes kolde, hvis du vil slå flere fluer med ét smæk)

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...