I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Køb blomster (og økokager)

Længere nede ligger selve Covent Garden Market, hvor Audrey Hepburn alias Eliza Doolittle solgte sine blomster i den berømte film My Fair Lady. Det er blevet lidt af et turistmekka, men der er et par gode skønhedssteder som Lush, der er kendt for sine ultrafriske sæber og cremer, der sælges direkte fra kølemontre (på et tidspunkt lavede de en kampagne, hvor ekspedienterne kun var iført forklæder, for at sætte fokus på det faktum, at der er er alt for meget emballagespild i skønhedsindustrien).

Du kan også finde det franske naturmærke L’Occitane, og Crabtree & Evelyn, der handler om engelske teroser og fine sæber.

Le Pain Quoditien – en af mine favorit øko-caféer, som du finder lige fra Paris til Los Angeles (hvor Ole Henriksen i øvrigt ofte spiser) – er for nylig åbnet dernede også. Det er rustikt økokøkken med supper, patéer og selvfølgelig det gode øko-brød, som alt sammen serveres ved tunge træborde. Deres kager er absolut heller ikke at kimse af.

Ingen Kommentarer

  • Svar
    heidi Østerby
    22. oktober 2009 kl. 15:51

    Hej Charlotte
    Tak for besøget i Ni’mat Fod spa – håber i nået jeres fly på lidt letter fødder.
    Kærlig hilsen Heidi Østerby

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. oktober 2009 kl. 19:06

    Hej Heidi,

    Det er os, der takker. Det var helt fantastisk – vi var gerne blevet! – og vi nåede flyet i sidste øjeblik.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar