Givenchy (som jeg i øvrigt har arbejdet for i fire år) er også på banen, når det handler om en anden stor modeugetrend, nemlig makeup-accessories. Det har jeg tidligere skrevet om her. Til seneste show klistrede makeupartisterne en enkelt lille sølvpailet under øjnene på modellerne, og det så virkelig cool ud i kombination med det afslappede surferhår, som er en anden stor trend. Jeg foretrækker personligt, at less is more, når det kommer til den slags tendenser, men anderledes så de på det backstage til Ole Ydes show, hvor der var pailletter og similisten en masse kombineret med en næsten Dior’sk håropsætning. Uanset hvordan du vælger at vende eller dreje den, så er det en tendens lige nu. Der blev også brugt selvklæbende guldfregner hos Stine Goya. Det kan du læse meget mere om i næste indlæg.
Foto: Givenchy
Ingen Kommentarer