I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Kendis-creme

Et andet mærke, der helt sikkert er på huden hos en række af de Hollywood-stjerner, der betræder den røde løber på søndag er Själ, der trods det svensk-klingende navn er fra New York.

Själ er skabt af mor og datter, Karen og Kristin Petrovich, i 2001 og gik allerede fra starten direkte imod alle gængse regler for, hvordan du skal pleje din hud. For mens alle andre leverede et batteri af produkter til alle aldre og hudtyper, bestod Själ i starten af blot to, cremerne Kura Intuitif og Cela Intuitif, som bruges alt efter, hvad huden har behov for på det pågældende tidspunkt. Intuitiv hudpleje kalder Själ det selv, for du skal lige mærke efter, og hurtigt blev det enkle, holistiske system udnævnt til yndlingsserien blandt stjerner som supermodellen Heidi Klum, skuespillerne Jessica Alba og Naomi Watts, og Sex and the City-ikonet Sarah Jessica Parker.

Det var også Själs cremer, modellerne blev masseret med, inden de fik lagt makeup af makeupguru Gucci Westman til Rag & Bones show i New York for nylig. Her næsten ti år efter er der kommet øjencreme, serum og renseprodukter til – og i weekenden var Kristin i København for at introducere to helt nye luksusmasker til serien. Det var anden gang, jeg havde fornøjelsen af at møde Kristin, der selv er lidt af en celebrity, og hvis du klikker ind igen, får du Kristins bedste skønhedstips, hendes helt nye energibehandling og – allerbedst – tips til et par rigtig gode steder i New York, der virkelig gør noget for din skønhed.  

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar