I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Keep it simple!

Jeg har tilladt mig at holde nogle stilledage her efter nytår. I mit lille sommerhus med ild i brændeovnen, skumfiduser i kakaoen og så lidt som muligt i hovedet. Jeg har også haft så lidt som muligt på hylderne, når det kom til skønhedsprodukter, og det er utroligt, hvor lidt man kan klare sig med. Jeg bliver så ofte spurgt af jer, om jeg ikke vil skrive om de produkter, som jeg bruger her og nu, så jo, her kommer mit efter-nytårs-sommerhus-skønhedskit. Lige om lidt bliver det forår, og så får vi lyst til en masse nye farver og produkter, men her og nu er det rart at leve efter less-is-more-princippet. Om det så blot kun er for et par dage. Here comes: 1) Aveda Damage Remedy Shampoo med masser af næring (så behøver jeg ikke conditioner), 2) The Body Shop Camomile Sumptuous Cleansing Butter (dejlig rensebalm, der efterlader huden blød og ren), 3) Vichy Liftactiv Serum 10 Eyes & Lashes (øjencreme og vippeconditioner i ét – jeg synes vitterlig, jeg kan mærke forskel), 4) Darphin Orange Blossom Aromatic Care (jeg elsker orangeblomst og denne aromaolie giver blød hud og glød til kinderne), 5) Balance Me Rose Otto Body Oil (og ja, jeg elsker rosenolier og denne er ingen undtagelse).

11 Kommentarer

  • Svar
    Bente Ida Rasmussen
    6. januar 2014 kl. 17:04

    Kære Charlotte
    Først rigtig godt nytår, og så TUSINDE TAK for den skønne gave fra julekalenderen den 24 december(Elisabeth Arden) så fantastisk lækker.
    Mange nytårs hilsner
    Bente Ida

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. januar 2014 kl. 17:39

    Kære Bente Ida,

    Mange tak for din hilsen, og et stort i lige måde. Dejligt at du synes om Elizabeth Arden-præmien! Jeg håber, den kommer til at pryde og forsøde din januar.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Gitte N.O.
    6. januar 2014 kl. 18:24

    Kære Charlotte
    Også et rigtig godt nytår fra mig til dig. Jeg kan ikke sige at jeg formår at “keep it simple” hvad plejeprodukter angår – synes mine skønhedsrutiner udvikler sig hele tiden 🙂
    Startede på job i dag efter en laaang juleferie – lidt af en kold tyrker! Men jeg havde sørget for at der var en lille motivationsgave til mig selv – havde bestilt NeoStem serum og eyecontour care, dejlig natcreme fra Beauté Pacifique (Creme Metamorphique) og Beauty Flash Balm fra Clarins. Det stod alt sammen og ventede på skrivebordet – yeah det blev en god dag :-). NeoStem og Clarins har jeg ikke prøvet før, så dem glæder jeg mig til.
    Mange hilsner
    Gitte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. januar 2014 kl. 07:51

    Kære Gitte,

    Hvilken god idé, sådan at sørge for en lille motivationsgave til sig selv, her første dag på arbejde. Det tip har jeg skrevet mig bag øret og det er fluks givet videre. Beauty Flash Balm bliver du rigtig glad for. Her er min lille historie med den: https://www.ilovebeauty.dk/diverse/beauty-flash/2012/10/

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sofie
    8. januar 2014 kl. 14:18

    Hej Charlotte!

    Godt nytår og tak for en dejlig blog, som bliver tjekket hver dag:)

    Tror du rense balmen fra The Body Shop vil fungere på normal/kombineret hud med lidt tendens til tilstoppede porer?

    Når jeg kigger på anmeldelser af den på nettet er det et temmeligt broget billede, der tegner sig – nogen synes den er rigtig god, og andre mener, at den ligefrem har givet dem cystisk akne..

    Det er især ingrediensen “synthetic wax”, jeg er lidt bekymret for.

    Mvh Sofie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. januar 2014 kl. 10:00

    Kære Sofie,

    Mange tak for din hilsen, og rigtig godt nytår til dig!

    Nu har jeg ikke rensebalmen hos mig, så jeg kan ikke læse på ingredienserne. Men lad mig lige tjekke med The Body Shop og vende tilbage til dig ift. hvad ‘synthetic wax’ reelt er, og hvad de siger til diverse på nettet. Så får vi styr på det, men har du tendens til tilstoppede porer eller akne – men gerne vil bruge rensebalm – så kig på fx Balance Me’s Cleanse & Smooth Face Balm (som er virkelig god!). Balance Me har en klar og defineret holdning til netop silikone, synteter osv., så dér går du helt sikkert ikke galt i byen.

    Jeg har ikke selv søgt på nettet og på kommentarer. Det er altid interessant at kigge på et produkts anbefalinger, men i mine øjne er det mindst lige så vigtigt at kigge på afsenderen. Der er virkelig mange holdninger på nettet om alt muligt, og jeg oplever i al fald personligt ofte, at det går en smule over gevind og ofte ikke helt har grobund i virkeligheden eller i ordentlig research. Mere end én gang er jeg blevet skræmt fra vid og sans, fordi jeg har søgt på børnesygdomme – som i virkeligheden var helt harmløse.

    Men du hører fra mig, så snart jeg får svar.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sofie
    9. januar 2014 kl. 11:15

    Tak for svaret Charlotte!

    Jeg er ret vilde med fed rens, der ikke udtørrer huden, så har pt. investeret i REN’s rensemælk til tør hud – nu må vi se hvordan den fungerer. Jeg synes rense balmer giver sådan en dejlig glød, så jeg glæder mig til at høre svaret!

    Du har helt ret mht. nettet. Nogle gange tænker jeg, at makeupalley og diverse anmeldelser er lidt ligesom netdoktor på hudplan – man kan blive helt nervøs:)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. januar 2014 kl. 14:47

    Sofie, du er ikke glemt! The Body Shop har været inde og søge på nettet, men har ikke kunnet finde de omtaler, du nævner. Hvis du har links til dem, må du meget gerne sende dem til mig.

    Under alle omstændigheder vender de tilbage med svar til dig snarest.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sofie
    18. januar 2014 kl. 16:32

    Hej igen!

    Her er den mest negative af omtalerne (og den som afskrækkede mig mest):
    http://www.themintedbeauty.com/?p=1170

    Tak fordi du tager dig tid!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. januar 2014 kl. 23:39

    Kære Sofie,

    Ja, det ser ikke rart ud! Jeg kender ikke bloggeren og hendes baggrund for at udtale sig om diverse, men jeg sender fluks videre til The Body Shop, og lad os så se, hvad de siger.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. februar 2014 kl. 10:05

    Kære Sofie,

    Så røg din forespørgsel helt til tops hos The Body Shop London og her er deres svar nedenfor. Lad mig endelig høre, hvis noget af det ikke giver mening.

    At The Camomile Sumptous Cleansing Butter skulle give acne:

    ”Kosmetik kan ikke provokere en medicinsk tilstand som acne. Dette udbrud kan være fremprovokeret af andre eksterne faktorer, men er ved et sammentræf kommet samtidig med brug af Camomile Sumptous Cleansing Butter. Under udviklingen af produktet blev der foretaget sikkerhedstest under opsyn af en dermatolog, og acne kom på intet tidspunkt frem undervejs, og der har ikke været negativ feedback fra vores kunder andre steder.”

    Hvorfor har vi har anvendt syntestisk voks?

    ”I Camomile Sumptous Cleansing Butter er voksen et nøgleelement, som sikrer at produktet er homogent og ikke skiller ved kontakt med forskellige miljømæssige faktorer/varme-kulde påvirkninger, som produktet udsættes for på de forskellige markeder (fra minusgrader til +40 grader celcius). Det er nødvendigt at bruge en ingrediens, som har en omhyggeligt dokumenteret ”smelteprofil”, hvilket ikke altid er muligt med naturlige olier og voks.

    Hvorfor hævder vi, at produktet er for alle hudtyper, hvis personer med tendens til acne ikke kan anvende det?

    “Produktet er designet til at passe til alle hudtyper og blev testet på et bredt udvalg af forskellige hudtyper. Hvis en kunde har tendens til acne kan det anbefales, at man anvender Camomile Supmptous Cleansing Butter sammen med en mild cleasing wash eller toner, for at fjerne alle eventuelle rester af ”butteren”.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar