I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Karleidoscope

Det er navnet på Karl Lagerfelds kommende parfume, og der er mere i kalejdoskopet. I anledning af julen har Karl Lagerfeld nemlig lanceret en limited edition makeupkollektion til Sephora  – der jo i øvrigt som tidligere skrevet er på vej til Danmark, nærmere betegnet underetagen i Illum, i starten af det nye år – med øjenskygger formet som sig selv, makeuppunge med foto af sig selv og ikke mindst en snekugle centreret om sig selv og en masse guldglimmer. Siden han tabte halvdelen af sin kropsvægt for en årrække tilbage (det var i øvrigt takket være en kostplan fra sin diætist Dr. Jean-Claude Houdret, som jeg dengang interviewede i Paris – jeg har kostplanen, hvis nogen skulle være interesseret …) har han ikke holdt igen med at vise sit slanke jeg frem i alverdens sammenhænge. Makeuplinjen er nu meget cool, og som han skriver på makeuppungen: "Min største luksus er, at jeg ikke skal retfærdiggøre mig over for nogen."  Næh …

Foto: Karl Lagerfeld pour Sephora

8 Kommentarer

  • Svar
    jette tholstrup
    9. november 2011 kl. 09:09

    Hej Charlotte, den kostplan vil jeg da meget gerne ha 🙂 Kh Jette

  • Svar
    Conni Nørskov
    9. november 2011 kl. 09:50

    Synes egentlig min egen kostomlægning fungerer godt og er ret fornuftig, men altså jeg kunne da også være nysgerrig efter at se kostplanen? 🙂 Sjovt med øjenskyggerne; formen på dem gør, at jeg lige måtte kigge et par gange, for at kunne abstrahere fra formen og se selve farverne ordentligt. De er i øvrigt superflotte!

  • Svar
    Birgitte
    10. november 2011 kl. 11:38

    Den er lidt sej den palette 🙂 Har du haft mulighed for at teste farverne og konsistensen af dem?

  • Svar
    Emma
    10. november 2011 kl. 20:29

    Hej Charlotte,

    Jeg ville lige høre om, du ved, hvornår det kan købes på Sephoras webshop? 🙂

    Tak for en skøn blog og bog!

    Hilsen Emma

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. november 2011 kl. 22:19

    Hej Jette og Conni,

    Jeg skal fluks finde Lagerfelds kostplan frem fra mine gemmer. Så hold endelig øje. Jeg skal også nok skrive navnet på den bog, som hans kostplan er skabt ud fra.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. november 2011 kl. 22:48

    Hej Birgitte,

    Ja, det er ikke en helt almindelig øjenskygge;) Jeg har desværre ikke selv haft fingrene i den, men jeg kan ikke forestille mig andet end at det er ordentlig kvalitet, når både Karl Lagerfeld og Sephora står bag. Der er ikke nogen af dem, der lægger navn til noget, der ikke er i orden.

    Jeg skal selvfølgelig nok skrive på bloggen, hvis jeg prøver dem på et tidspunkt.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. november 2011 kl. 22:50

    Hej Emma,

    Det burde være lige på trapperne, og jeg regner da også bestemt med, at kollektionen både bliver solgt i butikkerne og i deres webshop. Jeg skal nok holde et øje med det og skrive, når jeg ser, at det er på.

    Og mange tak for blog- og bogros;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Hvis Karl ka’, ka’ du også « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    6. december 2011 kl. 08:54

    […] nogle. I forbindelse med et indlæg om Karl Lagerfelds makeuplinje for nylig (find det her), lovede jeg at løfte sløret for diæten. For jeg har nemlig været i […]

Efterlad en kommentar