I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Kan du huske det første produkt du købte hos os?

I dag poppede der pludselig en besked op inde på vores onlineshop om at det var præcis 5 år siden, vi åbnede den. Time flies. Året efter åbnede vi dørene i skønhedspavillonen og for begge steder gælder, at der udelukkende er plads til vores egne favoritter. Dem har vi ret mange af efterhånden, så det kan blive lidt trangt indimellem.

Til gengæld er der altid plads til dig, der har brug for hjælp, råd og vejledning. Det gælder selvfølgelig også online, hvor du både kan bruge chatten, der popper op nede i højre hjørne, når du klikker dig ind i shoppen, og via vores onlinevejledning her. Du kan også altid fange os på mailen på hello@ilovebeauty.dk – vi er hurtige på tasterne.

Tusind tak til alle jer, der er lige så glade for vores skønhedsunivers som vi er. Og er du ny hos os, byder vi dig velkommen lige her.

I anledning af de 5 år lavede vi en lille sjov spørgerunde på Instagram, hvor vi spurgte om vores følgere kunne huske, hvad det første produkt var, de købte hos os. Det er der rigtig mange der husker og det har vi fluks postet derinde. Hvis du er nysgerrig, så er det blot at klikke dig ind på vores Stories lige her  (jeg kan afsløre at Vintner’s Daughter, vores Gua Sha og vores beautybokse ligger i top i den henseende).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...