Jeg fik et spørgsmål på Instagram som jeg gerne vil dele herinde også (husk at der er søndags-spørgerunde i min Instastories hver uge, så hold dig endelig til, hvis du har noget, du gerne vil have svar på).
Spørgsmålet handler om Gua Sha-terapi i forhold til mere følelsesrelaterede udfordringer som angst og stress, og om det virker mod det. Jeg har tidligere herinde og i en stor artikel i Børsen fortalt om, hvordan depressionslæger i London benytter skønhedsritualer som renseritualet og manicurer i behandlingen af deres patienter. Og nej, det er ikke fordi løsningen på depression ligger på bunden af en Biotherm-krukke, men studier og praksis har vist, at der er så meget mere i skønhedsritualer end vi umiddelbart tildeler det. At tage sig af sig selv og dermed vise (sig selv), at man er en person, der er værd at tage sig af, kan have en kæmpebetydning for helingen af psykiske udfordringer.
Med Gua Sha’en går det et skridt videre. I kinesisk medicin bruges det (også) mod stress og angst. Det hævdes, at en stor del af vores følelser sætter sig i bindevævet som traumer, og kan blive forløst med Gua Sha-massage, der netop går på bindevævet. Helt specifikt siges området på inderlåret, lige over knæet, at være et af de steder, hvor der sætter sig allermest, så det kan måske være værd at fokusere blot en smule af din Gua Sha-massage på det område. Jeg har også ladet mig fortælle, at Gua Sha-terapi i nogle tilfælde bruges til autistiske børn, der kan finde ro med Gua Sha’en, og – i en anden boldgade – at den kan bruges til at få børn til at falde til ro om aftenen inden de skal sove. Det sidste har jeg selv brugt til min søn, når han har lidt for mange tanker i hovedet efter en lang dag. Så kører du blot Gua Sha’en stille og roligt henover kroppen.
Der ligger flere Gua Sha-relaterede spørgsmål og svar på Instastories lige nu. Du er meget velkommen derinde hvis det er noget, du har lyst til at høre mere om.
Har du ikke allerede en Gua Sha, sender vi fra dag til dag lige her. Vores er håndlavede, bæredygtigt, med udgangspunkt i den traditionelle kinesiske Gua Sha-filosofi. Vores populære Gua Sha to Go er lavet i sort jade som siges at have en meditativ effekt, hvilket jo kun understøtter dette indlæg.
Ingen Kommentarer