Det er altså ikke kun os, der har en gevaldig hang til de fine chakra-chokolader, som vi har på hylderne. For nylig postede ingen ringere end queen of green, Jessica Alba, et billede af sine yndlingssnack og dér, midt på bakken mellem dadler og Lunas små chokoladetoppe, lå de fine chokolader.
Har du ikke allerede sat tænderne i dem, kan kort siges, at det er helt rene, rå chokolader baseret på 75% mørk chokolade med fyld af forskelligt nøddesmør – hasselnød, peanut, mandel eller sesam – tilsat en særlig smag eller accent.
Og så er de sødet med dadel. Det gør oplevelsen mere intens og utrolig tilfredsstillende. Helt perfekt som et lille boost om eftermiddagen eller til aftenkaffen, da de ikke får blodsukkeret til at skyde i vejret, men blot giver en behagelig mæthed.
Jessica Albas favoritter er den med sort sesam (som i kinesisk medicin er godt for ALT, jo, alt) og den med grøn te, som du helt sikkert allerede kender som en effektiv antioxidant.
Må vi varmt anbefale altid at have mindst én med i tasken?
Ingen Kommentarer