Du kender den dér friske, nærmest sprudlende duft af citrusfrugter, der kan løfte hele ens humør. Og synet, der på det nærmeste giver et vitaminboost i sig selv (vi har det i øvrigt indpakket lige her, og vi lover, at det virker). Det er således ikke uden grund at netop citrus, og de røde og pink af slagsen i særdeleshed, på alle måder er sommerens tilbagevendende skønhedshit.
Vi taler søde mandariner. Saftige appelsiner. Pink grape. Citron i dit vand om morgenen og Fanta ved poolen på en varm sommerdag.
Det skal på din hud som C-vitamin, i dit bad som en frisk note, i din tandpasta så du starter og slutter dagen på bedste vis – og på dine negle. Selvfølgelig. Det er en klassiker.
Ingen Kommentarer